212 / 256
197
to Skuespil for en
3/ 4
Aarstid siden, engang da Heiberg
havde laant dem til Hertz, og jeg ytrede da til denne,
hvorledes de gjorde en Overgang fra de under den
Anonymes Firm a bekendte Arbejder til de Heibergske,
blandt hvilke hine to da afgjort maatte regnes. Jeg
tvivler næ sten aldeles ikke om , at Heiberg selv er For
fatter af »Hverdagshistorien«, og at i al Fald hans Moder
og Kone ikkun for saa vidt have nogen Del i den, som
de m uligen under fælles Sam taler meddeler enkelte T ræ k
og Bemæ rkninger, han benytter i Novellerne. Da jeg
havde faaet
3
dje Del tilsendt, gik jeg ud til Heiberg for
at bede ham takke Forfatteren for hans Høflighed imod
mig.
U agtet han talte m eget frit og tilsyneladende
ugenert om Fortæ llingerne, forekom det m ig dog, som
denne Sam tale m aatte bestyrke den T ro , at han var
Forfatteren. Det var saaledes, til Exempel, ikke nogen
rolig og stadig vedvarende Undersøgelse, han indlod sig
i, om Novellernes Fortrin og M angler; men fragmentarisk
gav og m odtog han B emæ rkninger over denne Genstand,
hvilken han derpaa forlod med et aproposagtig Side
spring for siden at komm e frem eller lede m ig til at
komm e frem m ed nye Udsagn om dem. Det kan jo
im idlertid desuagtet væ re, at jeg gør ham U ret.
Fra Hertz kan jeg hilse Dig. Han er nu i Rom
og bestiller uden T vivl ikke andet end at more sig.
Flittigere sees derimod vor vakre Andersen at væ ie, der
ogsaa for T iden opholder sig i R om ; hans »Agnete og
H avm anden«, det er udkomm en i disse Dage, har jeg
ikke set, og haaber ej heller at faa den at se.
Ø hlenschlæ ger har i disse Dage udgivet en Sam ling
Digte »Norgesrejsen«; det er et slet Sidestykke til
»Langelandsrejsen« og handler især om , hvilke Æ res
bevisninger der vederfores ham paa hans norske Rejse i