195
Den samme Grund, som hindrede m ig i at skrive
D ig til, har i lang T id foraarsaget, at jeg ikke heller
kunde søge Stof til Breve til Dig. Det er derfor rim e
ligvis kun Sm aating, der kanske allerede tildels er Dig
bekendt, som jeg herved kan byde.
Stændervæ senet, som Du nok i et tidligere Brev
har spurgt om , er vel næppe for bestandigt gaaet i Staa,
men for Ø jeblikket staar det rigtignok stille her i L an
det. Man havde i Slutningen af O ctober og Begyndelsen
af Novem ber m eget travlt i Cancellierne og Statsraadet
med at have de endelige Anordninger derom færdige.
Alt blev ogsaa bragt til Ende, m en, som der siges, kun
for at de færdigblevne Forordninger i T ide kunde sendes
til den østerrigske Kongres til Approbation eller For
andring. Vist er det i al Fald, at her røres ikke i
Collegierne ved denne Sag, medens den dog fra deres
Sider er tilendebragt indtil Forkyndelse.
At offentlige
Højtideligheder ere frabedte i Anledning af det næste
Aar indtræffende Jubilæum , vil Du have seet.
At en
Medaille, som
Professores. D o ctores, Magistri atque
Licentiati
sam t Studenter skulde have ladet slaa til hin
Anledning, nu gaar ind, synes rim elig t; iøvrigt har jeg
ikke hørt T ale om de specielle Anslag til Højtideligheder,
andre Corporationer etc. vare faldne paa; m en det kan
ikke om tvivles, at de jo allerede vare overtænkte.
En hel Del Comm issioner — navnlig Examens-
comm issioner — ere i den senere T id anordnede. Saa-
ledes en Forstexamens-Comm ission. Videre en Cameralist-
Examens-Comm ission. Kongen sendte ganske uformodet
— sandsynligvis efter Collins Tilskyndelse
en O rdre
til Universitets-D irektionen, indeholdende, at det var godt,
om der blev indrettet en cameralistisk Examen for dem ,
som vilde ansæ ttes i R entekamm eret, T oldkamm eret,
1 3 *