86 / 256
7i
jeg træ der for stæ rkt, naar jeg gaar over Gulvet, og
fordi jeg har Hoste. Det er et civiliseret Selskab . . . .
Prins Ferdinand og Caroline havde Bryllup igaar,
og jeg, tilligem ed alle andre, Lys i V induerne i den
Anledning.
Det var im idlertid m ere en stille Glæde,
der var over Folk, der ikke ytrede sig lydeligt, men,
det er jeg overbevist om , boede i Enhvers H jærte.
Skade, at det øste Vande ned — Sligt svækker altid
Enthusiasm en hos os svage Mennesker.
Paa T irsdag
skulle Studenterne have et Fakkeltog, med Sang og
Musik, ud til Frederiksberg.
Chr. W inther er en af
Anførerne.
Ogsaa Kjøbenhavns tro Borgere vilde have
gjort et lignende, efter Opfordring af Hr. L ieutenant
G arb rech t,1) den store Poete, men der bliver nok intet
af. Alle ville yttre deres Glæde ved at deltage i O p
rettelsen af L egater etc................
A t Collin er gaaet af som T h ea terd irek tø r, og
M an th ey 2) komm en i hans og O lsens Sted har Du vel
set af K jøbenhavnsposten.
Collin var længe ked af det
Væsen, og da han ikke kunde sætte Md. Nielsens og
Md. Liebes Afsked igennem , sam t oftere havde sagt, at
naar disse ikke gik af, saa vilde han gaa — saa gik
han.
M antheys Rygte kender Du vel.
Jeg for m in
Part har ligesaa lidet som nogen af dem , jeg har talt
med, nogensinde hørt nogetsom helst godt om ham . Alt
L iberalt vil naturligvis gaa b o rt; alle de
1/i
frie Expres-
1) I. G. F. Garbrecht, f. 1799,
^27
etableret som Grosserer,
tillige Løjtnant (senere Major) i det borgerlige Infanteri.
I Aarenes Løb erhvervede G. sig ved sine næsten talløse
og ikke synderlig smagfulde Poesier en ikke helt smig
rende Opmærksomhed.
2) J. D. T. Manthey, f.
1771
, Conferentsraad, Sekretær ved
det kgl. Ordenskapitel.