85 / 256
70
Du kan i denne T id ikke trænge saa m eget til Skrivelse
fra
mig, som jeg til Brev fra Dig.
Der har Du nu,
kan jeg tænke, i
2 — 3
Uger, hele Somm erferien, vandret
afsted i fuldeste Frihed, og ageret en Fugl i Henseende
til
U b undethed; hvor Du har snydt din Næse
om
M orgenen, har Du ikke spyttet om M iddagen, og om
Aftenen har Du igen røget din Pibe en Snes Mile borte
fra dit Middagssted. Im idlertid har jeg kun nogle Dage
vekslet m it Fængsel i Byen med et lignende, ved Uvejr,
T orden, Regn og Lynild foraarsaget, paa Ø rnegaarden.
Nu, i denne T id, kan jeg formode, har Du ret inderlig
glædet Dig ved Nørre- og S øn derjyllan ds dejlige Egne
og
vide U dsigter, medens den hele Fornøjelse,
jeg
Stakkel har haft, har væ ret at gaa paa Nationalgallerierne
og se paa Landskaberne d er; men hvad vil de malede
Poussin’er, Ruysdaler, Hobbem aer sige imod det virke-
ligen Levende! — Disse M alerivisitter have im idler
tid i den sidste T id virkeligen væ ret endel af m in
Beskæftigelse; jeg har isinde at lægge m ig saa m eget
efter Maleri-Kundskab, at jeg kan agere en Art Kunst
kender og holde Andre for N a r; en Snes T im er — og
m ere vil der ikke gaa med — gider jeg nok ofre for
at faa Justitsraad Spengler 1) eller min C ontoirchef eller
andre Abekatter bildte ind, at jeg forstaar noget af de
Dele; det er ubegribeligt, hvor let de tro, at Folk ere
dygtig
6
Kunstkendere, og hvor naragtigt de saa bære
dem ad.
Dernæst driver jeg op i denne T id endel i
»A thenæum« ; der er ligesaa stille og kedeligt, som tid
ligere; jeg er allerede temm elig ilde anseet der, fordi
x) J. C. Spengler, f.
1767
, Inspekteur ved det kgl. Kunst
museum og Malerisamlingen, der i
1827
fra »Kunst
kammeret« var bleven flyttet til Christiansborg.