80 / 256
65
1 Nr.
2
er Jødepræ sten, der boer i vor G aard.1) Jeg
vil tilstaa rent ud, at han m est føres herind for at fylde
op, uagtet det i sig selv er en klein, lille M and; im id
lertid er dog Jødepræ sten her ikke ganske og aldeles at
betragte som en Pladsm and, som G. L. Baden siger.
Men dels agter jeg efterhaanden, i Mangel af andet
Stof, at give Dig en Beskrivelse over m ine Om givelser
saavel i vor Gaard som i C ancelliet;
thi uden Be
kendtskab til disse vil Du ligesaa lidt have et rigtigt
Kendskab til m ig, som Du vil have det til G oethe uden
at kende Lenz, — dels ville ogsaa de efterfølgende
Linier kunne m eddele nogle Bidrag til en Del af den
danske Nations Karakteristik, nem lig Jødernes.
Disse
ere, det jeg troer, det nysgæ rrigste Folk under Solen.
Den nye Rabbiner var især ved M iinters Intervention
(Jøderne have stor Respekt for og Hengivenhed til
Bispen) indkaldt fra Giessen.
Menigheden skulde selv
møblere hans Værelser, og dels for at se de anskaffede
Møbler, dels for at betragte Præstens tilkomm ende Lokale,
der var n y t istandsat af m in Moder, storm ede nu Jøderne
i over en U ge, inden han kom , til vor Gaard, saa Pile
stræde kom til at blive et andet Læderstræde. Im ellem
2
- og
3 0 0
Jøder strømm ede daglig op af vore T rapper
ind ad Salsdøren paa første Etage, gennem alle Værelserne
og ud gennem Køkkenet, paa samme Maade som det
ellers gaar ved Maleriudstillingen paa C harlottenborg.
Da han endelig kom , vare alle de talrige Jødehuse lund t
om kring os i flere Dage fra øverst til nedeist opfyldte
med tilskuende Jøder og Jødinder, og det fra den tidlige
1
) A. A.Wolff, f.
1801
i Darmstadt, havde et Par Aar været
Rabbiner i Giessen i Hessen, før han
8
. Maj
1829
kom
hertil, hvor han forblev Resten af sit lange Liv.
5