Kjobenhavn

hed havde Interesse for eller vilde b idrage til dens Fo rm aals

Fremm e, og som dens Fo rm aa l sa ttes »i det Hele« a t v a re tage dansk K unsthaandvæ rks og Kunstindustris In teresser.

D er fand t et Samlingsmøde Sted a f alle de i Sagen In te resserede, men det sna re re skæ rpede end ud jævnede M odsæ tningerne, Resultatet blev Skilsmisse, og p a a Landsudstillin-

gen i Aarhus 1909 mødte begge Samm enslu tn inger hv e r m ed

sin kollektive Udstilling; allerede i 1908 havde den nye Forening holdt en sto r Udstilling i Industriforeningen . Fo r »Skønvirke« kom det som et h a a rd t Slag, a t Fo rm anden , A rkitekt

e u n i n g

o r c h

afgik ved Døden i F eb ru a r 1910, og Udviklingen h a r videre fø rt til, a t de to industrielle Foreninger

»Dansk Kunsthaandvæ rk« og »Forening for Kunsthaand-

værk« nu s ta a r som en sam le t Fak to r i Kunstens og Haand-

væ rke ts Arbejde for ved forenede K ræ fter a t skabe Hygge

og Stil i Tidens Hjem.

Og det vigtige Spørgsm aal om Ungdommens Oplærelse er

særlig oppe. »Det tekniske Selskabs Skole«, de r fo rtsa tte

»Det tekniske Institut«, h a r udviklet en voksende kunstindu striel Undervisning, m en ved Siden a f den k an h e r peges p a a

endog to Bevægelser, fo r hvilke de r slaas til L yd a f h v e r sin

Kunstner. Maler J. M

øller

-J

ensen

, Raadhusets D eko ra tø r,

de r fra 1901 h a r fo re staae t en Dekorationsskole og fra 1912

med Tilslutning a f dygtige H aandvæ rk sm es te re en Skole fo r

K unsthaandvæ rk , ønsker denne Skole konso lidere t og udv idet. H an vil i den bygge p a a Livet. Tegneøvelserne i den fore-

g aa ikke efter det døde Gibs, men efter sm uk t Fo rtidsarbe jde

i ægte Ma teria le eller efter N a tu rm o tive r, og de r arbej des med

Museumsstudier, S tudier efter N a tu ren og Kompositions-

øvelser, d e r helst skulde komm e til Udførelse i Fo rsøgsvæ rk steder. I Forskelligt stemm er A rkitekt P. V. J. K

lints

sam tidige Kamp for en Bygmesterskole overens he rm ed . H an vil

gennem Skoler for H aandvæ rk , Væ rkstedssko ler, ikke blo tte

Tegneskoler, n a a frem til a t »gengive Bygningshaandvæ r-

ke rne deres tab te Evne, Ret og Pligt til selv a t opdy rke Skønheden i deres Arbejder, kultivere de jæ vne Bygninger i By og

p a a Land«. Nu, da Lærlingeoplæ relsen ikke længere p a a

re tte Maade synes a t kunne ske Fyldest p a a de almindelige

Væ rksteder, lægges der h e r Vægt p a a Fo rsøgsvæ rksteder

og Væ rkstedssko ler.

Der e r m ed and re Ord Bud efter den gam le trad itionsfaste

H aandvæ rk e rs Haandfæ rd ighed og Øje, e fter h an s Haand-

180