![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0190.jpg)
K ræ fte r i Bevægelse. Jap an havde vist sig, N a tu ra lism en re jste sig, og Tidens M asseproduktion frem b rag te Uhyrlighede r af Sir- og Pragtgenstande, der he lt ødelagde de gam le solide Hjem , de r ligesom duftede a f a rv e t Stil og Hygge. Til Tidens Fysiognomi h e r i L ande t h ø re r endnu den Oplysning,
a t H aandvæ rke rnes Undervisning ved K unstakadem ie t v a r
ophø rt; den v a r i
1851
gaae t over til det i
1843
op re ttede Tekniske Institut.
Da lød i 1883 nuværende Konferensraad P
hilip
S
chou
’
s
Stemme, myndigt og energisk. Han manede til fornyet Samarbejde mellem Kunst og Haandværk, hvis Resultat han
kaldte Kunstindustri. 1882 havde det af ham skabte Fajance-
fabrik-Aktieselskab Aluminia købt den kongelige Porcellænsfabrik, 1883 var han bleven Formand i Industriforeningen, og det var som saadan, han talte: »I alle Lande anses
det nu for nødvendigt at oparbejde Smagen, og medens det
for vort lille Land er vanskeligt at konkurrere med de store
Lande paa det industrielle Omraade, vilde det være naturligt for os, om vi af al Magt kastede os over Kunstindustrien«. Og da han den 1. November 1884 overrakte den 85aarige
Hof-Guldsmed D
alhoff
Diplomet som Industriforeningens
Æresmedlem, siger han i Talen til h am : »Mon ikke Industriens Fremtids-Guldsko skulde bæres af Kunstindustrien, der
en Tid har staaet som Askepot?«
S
chou
satte Udgivelsen af »Tidsskrift for Kunstindustri« i
gennem, han pegede paa Oprettelsen af et Kunstindustrimuseum, der ogsaa senere blev skabt af Industriforeningen og
Dr. C
arl
J
acobsen
i Forening, og han satte endelig al Kraft
ind paa Afholdelsen af en stor nordisk Udstilling i Industriforeningens Jubilæumsaar (1888), »paa hvilken man haabede
ogsaa at faa nogle af Udlandets store Mestere i Kunstindustrien til at give Møde«, hvad fuldtud lykkedes. Der laa det
Aar ligesom Kunstindustri i Luften. Den kongelige Porcellænsfabrik, til hvilken P
hilip
S
chou
knyttede en Kunstner
som A
rnold
K
rog
, arbejdede med det bevidste Maal for Øje
at skabe sig europæisk Ry, og dets skønne Underglasurar-
bejder bragte Sejren hjem Aaret efter paa Verdensudstillingen i Paris,
Og
S
chou
stod ikke alene i Kampen. I Udstillingens Aar,
m en en Tid fø r den aabnedes, dannedes ved Xy lograf
F r .
H
endriksens
Initiativ en »Forening fo r Boghaandvæ rk«, og
p aa Udstillingen op traad te en a f nogle æ ld re og yngre
176