Previous Page  190 / 208 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 190 / 208 Next Page
Page Background

ber L

auritz

R

asmussen

i

1853

kom hjem efter i ti A a r at ha­

ve arbejdet i Udlandet, gik til ham i hans mørke Kælder­

værksted og hjalp ham; det var ham, der interesserede sig

for Guldsmed

A.

D

ragsteds

Uddannelse og med Glæde saa

ham etablere sig i

1854,

og det var ham, dertraadte raaden-

de og vejledende til, da det unge Firma S

everin

& A

ndreas

J

ensen

pippede frem i

1861.

H

etsch

blev aldrig træt a f at la­

de sin altid brændende Kærlighed til Kunsten øve vækken­

de Indflydelse paa alle de dygtige Haandværkere, han mød­

te , men derfor fik han ogsaa den store Indflydelse og den

store Betydning.

Som en særlig fremtrædende Skikkelse i den her omhandlede Tid maa Hof-Guldsmed J. B. D

alhoff

nævnes. Efter at

være bleven Svend, tænkte han paa at blive Kunstner, og

tre i 1829 paa Charlottenborg udstillede Buster a f Prins K

ri

­

stian

, Prinsesse K

aroline

A

malie

ogTHORVALDSENviser hans

Evner. Men da han paa sin store Udenlandsrejse i Paris fik

Underretning om, at hans Fader, den gamle, vittige Præst

paa Falster, var død, og erindrede, hvor bestemt han havde

ønsket, at han udelukkende skulde være Haandværker, besluttede han at lade Kunstneren fare. Et Par Handsker, han

havde paa, tog han af og kastede bort; det varsom enydre

Bekræftelse a f Beslutningen, og senere kom der aldrig Handsker paa hans Hænder. Men Kunstakademiet slap ikke

Haandværkeren af Syne, 1836 udtaler det, at det med Opmærksomhed har fulgt »denne Kunstner blandt Haandværkerne«. Under K

ristian

VIII spillede han da ogsaa en stor

Rolle. Han ikke alene udførte en Række fremtrædende Arbejder i ædelt Metal, men støbte bl. a. de store Thorvaldsen-

ske Broncefigurer til Nicherne paa begge Sider af Indgangsporten til Kristiansborg og brændte i Ler de store Fronton-

grupper til det nævnte Slot og Frue Kirke. Han var saavel

kunstnerisk som teknisk begavet. Der var ikke den Teknik,

han ikke forstod, med Mod og Begejstring tog han fat paa

enhver Opgave, der stilledes ham , ligegyldig hvor stor den

var. Men lidt usmageligt var det, at han yndede ligesom altid at vise, at han virkelig var Værkstedets Mand, han indfandt sig ofte ved Forsamlinger og Møder med synlige Tegn

paa, hvorfra han kom.

Udstyrelsen a f det genopførte K ristiansborg spillede en

Rolle i Udviklingen a f det h e r omhand lede Sam arbe jde mellem H a andvæ rk og Kunst. Det gjorde Udsmykningen a f Kri174