186 / 208
sto rt slidende Arbejde, der ikke altid behagede; Akadem iet
arbe jdede , m en klagede. D irektøren, Professor
P
ilo
klager
ove r »de a ltfor mange og for A rtisterne a ltfo r besvæ rlige ex-
tra o rd inæ re Forsam linger, som a f Lavene foraarsages.« Og
sa a besværliggjordes dets nye V irksomhed endda a f —Kjøbenhavns Magistrat. M agistraten h avde hidtil s ta a e t som
L avenes eneste Fo resa tte h e r i Byen og kunde de rfo r ikke
r e t fo rstaa , a t ogsaa Akadem iet nu skulde have noget a t sige
ove r dem , hv ad de r i 1773 og 1776 frem ka lde r k a rak te ris tiske Erklæ ringer fra Akadem iet. Een Gang sa t til a t væ re de
»tegnende« H aandvæ rk s Vejleder vil det e rkendes som saa dan. Sagen h a r Betydning; de t gæ lder for vo re H aandvæ r-
ke re om »at ho lde L igevægten m ed fremm ede Na tioners
Arbejde« og om a t faa H a andvæ rk e rn e saa ledes øvede, »at
Fremm ede ej m e re m a a tte behøves eller indkaldes til Brug
enten udi Bygnings-, Møblers- eller p retiøse Arbejder«.
Akadem iet vil gøre sin Pligt og op træ d e r m ed ganske sto r
Myndighed, h v ad i høj G rad m a a beundres, th i Forholdene
v a r, som ovenfor an ty d e t, ikke m isunde lsesvæ rd ige , og
Vanskelighederne v a r sn a re st voxende. M ag istra ten 'fa ld t
til Ro, m en H aandvæ rke t? Ja det stod i de t Hele og Store
u fo rstaaende og voldte Akadem iet uendelige Kvaler. Det
range rede ikke hø jt i Datidens Samfund. H a andvæ rk e rn e
stod gennemgaaende uden Dannelse, Læ rlingene kom udelukkende fra Sam fundets laveste Klasser. D er lyde r Klage
p a a Klage over den H aandvæ rke rungdom , de r fyld te Akadem iet. 1800jam re r en In fo rm a to r ove r »den s to re Mængde
r a a Ungdom«, hans Klasse talte , den stod um oden overfor
Undervisningen. 1830 insulteredes Professor
C
lemens
»paa
de t a llerg roveste« , da han gik over G aa rden ; 1807 havde
Læ rlingene de t m ed Udskænkning a f 01 og Brændevin hos
Akadem iets Po rtne r; 1820 paalagde Kancelliet Politiet a t optræ d e m ed Strenghed m od Akadem idrengenes Uo rdener
p a a Kongens N y to rv o. s. v.
Og nu Mestrene. De ziinftige L av m en te, a t de forstod Sagerne bedst selv. M u rerlave t kunde vanskeligt finde sig i, a t
nogle a f det godkendte Tegninger til M esterstykke r fo rka stedes a f Akadem ie t, ja det e r hæ nd t, a t en a f Akadem iet
app rob e re t Tegning kasseredes a f L ave t. Snedkerlave t kunde ikke fo rstaa , a t Akadem iet in teresserede sig fo r a t faa det
gammeldags, ikke længere almindelig b rug te T resu rskab
som M esterstykke afløst a f et andet S tykke Møbel »efter den