182 / 208
ge Svende Betydning, Lavsforbindelsen hjalp dem frem , Udlande ts Viden blev ogsaa deres, og p a an y h jemm e voxede
de lidt efter lidt op til selvsikre Mestre, d e r he rskede m yn digt p a a deres Væ rksteder, hvis hæderlige og gode Arbejde
v a r deres Stolthed.
Saaledes v a r det, i alt Fald hv o r Forholdene v a r, som de
bu rde væ re .
Bred og sikker kunde vi da se Smeden
C
aspar
F
incke
van d re op ad Snirkelgangen i Kristian IV ’s nye, ejendommelige
Bygning, Rundetaarn. Kongen brug te h am m e g e t; h an skulde derfo r ogsaa smede G itrene til det nye T aarn , og den sjældent dygtige Smed, de r forøvrig t havde h jemm e i Helsingør
— en nok sa a ziinftig By som K jøbenhavn — v idste selvfølgelig godt, hvad han s Arbejde betød. Paa sit G itter fo ran Kristian IV’s Kapel i Roskilde sa tte h an som Indskrift:
Caspar Fincke bin ick genant
D iser Arbeit bin ick bekant.
Men dette G itter e r ogsaa han s M esterstykke. Det viser
hans H aandvæ rke rdue lighed og opfindsomme Snille i et helt
straa lende Lys. Runde taarns G itter e r kun en svag Afglans
a f Roskilde-Gitteret, m en d e r skal dog lægges Mæ rke til, at
dets ikke m ind re end 54 Fe lter alle e r forskellige.
Tiderne igennem kan der peges paa en Række dygtige
Haandværkere i Kjøbenhavn. Da Guldsmed F
rederik
F
abri
-
tius
i
1771
præsenterede Kunstakademiet en af ham som Mesterprøve udført Guld-Elefantorden, tilstaar det »ej nogensinde at have set et fuldkomnere Stykke, da alleting ej alene
ere vel anbragte, men endog til sin Skønheds-Formerelse
saaledes indrettet, at samme Stykke med største Ret og Billighed udi Juveler-Arbejdet kan fortjene det sande Navn af
et fuldkomment Chef d’æuvre.« Og Akademiet har lignende
rosende Ord for Brødrene S
imon
og J
ens
B
røtterups
Snedker-Mesterstykker, henholdsvis
1778
og
1784;
om det sidste,
en Kommode, »forfærdiget efter den engelske Mode«, siger
Akademiet, at det »til Dato endnu ikke havde set et Møbel
saa fuldkomment i alle Dele.« Den blev købt af Kongen. Og
nu i Smedefaget, C
aspar
F
incke
maa jo mere henregnes til
Helsingør end til Kjøbenhavn. Ja ogsaa i de
tte Fag er her
gode Navne at nævne, men de kan blot ikk
e sættes i Forbindelse med bestemte Arbejder. Kendes der f.Ex. et eneste
Arbejde af den »udmærkede« Smed N
iels
S
ørensen
B
orum
?
166