Ku lturkreds, de r spæ nde r over hele Verden. Muligvis kunde
m an blive staaende ved en Restaurering ogTilgængeliggørelse
a f D y rehavens endnu eksisterende O ldtidsm inder efter en
Plan, d e r næ rm e re kunde d rø fte s ; m en om m an gik videre og
rejste f. Eks. en s to r Dysse p a a Erem itagesletten, h v o r den jo
vilde tage sig aldeles pragtfuld u d ; om m an gravede en Jæ tte stue ind i en a f Bakkerne i Ulvedalene? Man h a r fly tte t baade
en Dysse og en Jæ ttestue ind i Prinsens Palæ, h v o r de tage r sig
ilde ud anbrag te mellem M u re ; v a r det da utilladeligt a t flytte
and re anselige M indesmæ rker og anbringe dem p a a Steder
i Dyrehaven , hvo r de vilde s ta a i na tu rskønne , illuderende
Omgivelser? Andre S teder kunde de r uden Skade fo r Dyrehavens Stemning anbringes Opstillinger i Smag m ed »Skansen« i Stockholm , typ iske Billeder fra S tenalderen , Bronce-
og Jerna lderen , og vilde nogen indvende, a t de t v a r a t nedværdige Dy rehaven ved Gøgl, sa a kunde m an jo spørge dem,
hvad de da i denne Forbindelse m ener om Dyrehavsbak -
ken? Vilde det væ re uvidenskabeligt? Ganske sikkert. Men
hvad e r egentlig Meningen m ed Arkæologien ? Saa og saa
mange Indviede, d e r b e trag te r Museet i Prinsens Palæ som
deres egen p riva te Studiesamling? Arkæologiens H en sig te r
ikke Arkæologi, den skal tjene til a t re fo rm e re og udvide
den historiske Sans hos det brede Folk. Folkemuseet i Lyngby, som Ingen véd, h v o r er, og Ingen ser, bu rde flyttes til
Dyrehaven . I samm e Forbindelse komm e r jeg til a t tænke
p a a Zoologisk Have, som jeg ikke m ene r behøve r a t flyttes,
m en hvo rfo r op re tte r m an ikke de r en særlig Afdeling for
no rd isk Fauna i Hagenbecks Stil, en U lvem ark , en U r med
Bjørne, Lossen, Jæ rven , Renen i nogenlunde n a tu r tro Omgive lser; desuden passende billedlige Frem stillinger a l Nordens uddøde Fauna, Urokse, Kæmpeh jo rt, M amu th? Det
vilde dog give v o r hæderlige, m en fra and re Dy resam linger
ikke synderligt forskellige zoologiske H ave et Præg a f Breddegraden. Rejsende fra rom anske Lande v en te r a t se Isbjørne p a a Gaden i K jøbenhavn — de h a r selvfølgelig Ret,
det e r o s , d e r h a r glemt, a t vi e r et nord isk Land . I en Tid,
hvo r L and eg ræ n ser igen e r ved a t blive flyd end e , hv o r der
om redigeres p a a K o rte t for et godt Ord, t ro r jeg, de t vilde
betyde noget fo r D anm a rk , om vi m ed alle Midler slog fast,
a t vi h ø re r til, h vo r vi ligger, a t vi e r Skand inaver og ønsker
a t forblive det.
Og nu Myten. Ja , det e r egentlig Ingenting, de t hele e r vist
162