Kjobenhavn

Da han var afgaaet ved Døden

(1792),

var den senere Professor F

. T

haarup

utilfreds med, at hans Minde ikke var blevet erindret. Det kunde være sket, mente han, »ved en Folkesang eller ved hans Biografis Udgivelse med Portræt.«

nu Grovsmeden, Maskinsmeden og Klokkestøberen H

ans

hristensen

amst

, der roses saa stærkt af Kommandør

enrik

erner

og gentagne Gange kaldes Kunstsmed. Af

hans Kunstsmedearbejder kendes vistnok intet, men ud af

det kjøbenhavnske Smedelavs Drenge-Udskrivningsbogkan

det sikkert læses, at han havde endog stor Interesse for god

Lærlingeoplærelse. Naar hans Lærlinge blev Svende, mødte han altid selv op med dem undtagen i de sidste Aar, da

han hindredes af Sygdom.

her skal endnu gøres opmærksom paa, at da han i

1803

var afgaaet ved Døden, foreslaar

Kunstakademiets Direktør, Maleren A

bildgaard

, der skulde

komponere en Medalje til de Massmannske Søndagsskoler,

at hans Billede sattes paa den.

Det tø r nok siges, a t m ange a f Kjøbenhavns Haandvæ r-

kere in te resse rede sig fo r godt Arbejde og sad inde med ikke

ringe Duelighed, og saa ledes vedblev det. Da en Del Metal-

h a an dvæ rk e re en Gang i 1834 v a re sam lede, faldt Sam talen

paa den gam le Kunst a t skæ re i Jern . J a , den v a r uddød,

sagde m an . Men en a f dem mente, a t den godt kunde leve

op igen, og h an viste de t prak tisk . Af et Stykke no rsk Jern

ska r Bøssemager

N .

e s s e n

s trak s efter en ypperlig Ørn med

udspilede Vinger, de r vak te ikke ringe Opsigt. Kunstforeningen køb te den og brug te den ved Fordelingen af Kunstvæ rke r mellem dens Medlemmer. Og selv en kjøbenhavnsk Fi-

lehugger k an nævnes he r, idet Filehugger J.W .

N ay lor ’s

saa-

ka ld te Dekorationsfile fik et ikke ringe Ry.

Som ung M and v a r h an dragen til Sheffield for a t blive

bekendt m ed Forholdene dér. Men Byens Filehugger-Union

modsa tte sig, a t han , en F remm ed , fik Arbejde. Det tra k op

til, a t h an m ed u fo rre tte t Sag m aa tte vende hjem igen. Saa

vilde Tilfæ ldet im idlertid , a t h an som Gave til et Firma, han

skyldte Tak, fa ld t p aa a t hugge en Fil saaledes, a t der paa

den ene Side kom til a t s ta a F irm ae ts Navn og paa den anden Byen Sheffields, begge i godt formede Bogstaver og med

en passende Bort foroven og forneden . Den Fil vak te Opsigt,

ja saa s to r Opsigt, a t h an formelig blev tvungen til a t hugge

flere, og h a n huggede dem stadig rigere. Paa den sidste (1839)

huggede h a n en Figur, d e r forestillede Britannia, det engel-

167