Kjobenhavn

og venskabelige Vejledning«. H an havde en forunderlig Gave til a t gøre sig forstaaelig , og saa v a r den ivrige og iltre

Mand desuden hjæ rtensgod. N aa r h an overraskede sine Eleve r, »Kunsthvalpene«, som h an ka ld te dem , i a t en tre ud af

V induet til den bagved Charlo ttenborg liggende botaniske

Have, kunde han lade det væ re nok m ed a t sige: »Kom nu

blot ikke til Skade«. H an v a r M anden til faderlig a t tage sig

a f H aandvæ rk e rn e og til m ed den intellektuelle K ra ft, han

besad , »at bibringe dem noget a f sine egne høje Forestillinger om den nødvendige H a rm on i mellem et A rbejdes Idé og

Udførelse«. Og han fik m ed alle Datidens bedste H aandvæ r-

ke re a t gøre.

Det kan ses af Talen, Akademiets Sekretær holdt ved

Aarsfesten den

31.

Marts

1829

angaaende det nyopførte Kri-

stiansborgs indre Udsmykning. Hetsch kaldes her »Slottets

Dekoratør«, og der tales med Varme om »den Dannelse, han

ved denne Lejlighed har skænket de forskellige Haandværks-

klasser, der staa i en nærmere Berørelse med de skønne

Kunster«. Og H e tsch ’s Indflydelse vedbliver. Se »det russiske Tekjøkken«, som

1832

udstilles paa Charlottenborg af sex

forskellige Blikkenslagere; det er Hetsch, der staar samlende bagved, det er hans Tegninger, Temaskinen, Tepotten

o .s .v . er gjorte efter. Og da Kristian VIII, der ser sit Forbillede i Bayerns kunstelskende Konge

udvig

I, vil have

Kristian IV’s Kapel ved Roskilde Domkirke kunstnerisk udsmykket, er Hetsch levende med og faar Lejlighed til at beskæftige kjøbenhavnske Glarmestre med Glasmalerier. Ejendommeligt er det i det Hele at se, hvorledes Hetsch, da

Akademiet i

1823

syntes træt af Haandværkerne, med frejdigt Mod overtager »en Revision og Korrektur af Svende- og

Mestertegningerne«, og hvorledes Udstillingerne paa Charlottenborg kom til at indeholde endog mange Haandværks-

arbejder.

I Begyndelsen sker det lidt fam lende. 1824 kom den unge,

dygtige Forgylder P. C.

amborg

h jem e fter a t have tilbrag t

syv V an d re a a r i Ud lande t; h an e tab le rede sig,

etsch

blev

en flittig Gæst i han s Væ rksted , og 1825 e r h an Udstiller af

en T ræ ly sek rone p aa C ha rlo ttenbo rg ; den opføres i Ka ta logen und e r Rubriken »Bygningskunst«, 1827 e r de r to Kandelab re fra h am u nd e r »Ornamentfaget«, m en saa komm er

i 1829 den he lt nye Rubrikoverskrift: »Endvidere findes udstillet a f forskellige Haandvæ rksfag« , de r endelig i 1830 bli-

172