191 / 208
stian IV’s Kapel i Roskilde ogsaa, og Genopførelsen a f det i
1859 brændte Frederiksborg kom til at gøre det Samme. I
saa Henseende skal her dog kun nævnes, at der i 1860 til Fordel for Genopførelsen oprettedes en »Bortlodning af indenlandske Kunst- og Kunstflidsarbejder«, almindelig kaldet
Kunstflidslotteriet, der samlede et ikke ringe Liv omkring
sig. En Række yngre Kunstnere skabte her sammen med en
Række dygtige Haandværkere Arbejder, der endog blev
sete med Interesse paa flere af Verdensudstillingerne. Som
et typisk Stykke for denne Tid kan nævnes det Bogskab, der
1866 var en af Brudegaverne til Prinsesse D
agmar
. Det var
tegnet af H
einrich
H
ansen
i den for ham ejendommelige —
der kan maaske siges frederiksborgske — Renæssancestil,
der væsentlig prægede Lotteriet. Det udførtes af Hof-Snedker J. G. L
und
og blev i en noget forandret Udstyrelse paa-
ny udført af S
everin
&A
ndreas
J
ensen
til Verdensudstillingen i Wien 1873, hvor det nød den Ære at blive erhvervet
af det store »Oesterreichisches Museum fur Kunst und Industrie«.
Paa denne Tid forandredes imidlertid i væsentlig Grad en
hel Del herhen hørende Forhold. Næringsloven af 1857, der
fuldt traadte i Kraft med 1862, slog de gamle Lav ned. Nu
kunde Enhver blive udøvende Haandværksmester, blot han
købte et Borgerskab, hvad der bl. a. fik en nedadgaaende
Indflydelse paa Lærlingeoplærelsen. Tiden kimsede af at
drive Haandværk; der skulde arbejdes i større Former, Alt
skulde være Industri. Mange gamle Traditioner led et føleligt Knæk, og der skete noget lignende i Kunstens Verden.
Tidligere havde een Stilart været almindelig erkendt som
herskende; i den blev der arbejdet fra saa godt som alle Sider, den blev dyrket og uddybet. Den klassiske Stil, der var
saa naturlig for T
horvaldsens
Samtid, blev saaledes holdt
højt i Ære af F
reund
i hans Samarbejde med Haandværket.
Af H
etsch
, som den P
ercier
’
s
Lærling han var, blev den omsat i den saakaldte Empirestil, der endelig gled over i de mere maleriske Renaissanceformer. I alt dette var der Tradition med sikkert Fodfæste. MenTiden med de store Verdensudstillinger, der lod de mange Besøgende se Alverdens Frembringelser paa eet Sted, og de nu begyndende rigt udstyrede
kunsthistoriske Haandbøger, der illustrerede Alverdens Stilarter, udførte et splittende og sprængende Arbejde. Meget
syntes en Tid at ligge stille hen i et Kaos. Der var gærende
175