Previous Page  191 / 208 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 191 / 208 Next Page
Page Background

stian IV’s Kapel i Roskilde ogsaa, og Genopførelsen a f det i

1859 brændte Frederiksborg kom til at gøre det Samme. I

saa Henseende skal her dog kun nævnes, at der i 1860 til Fordel for Genopførelsen oprettedes en »Bortlodning af indenlandske Kunst- og Kunstflidsarbejder«, almindelig kaldet

Kunstflidslotteriet, der samlede et ikke ringe Liv omkring

sig. En Række yngre Kunstnere skabte her sammen med en

Række dygtige Haandværkere Arbejder, der endog blev

sete med Interesse paa flere af Verdensudstillingerne. Som

et typisk Stykke for denne Tid kan nævnes det Bogskab, der

1866 var en af Brudegaverne til Prinsesse D

agmar

. Det var

tegnet af H

einrich

H

ansen

i den for ham ejendommelige —

der kan maaske siges frederiksborgske — Renæssancestil,

der væsentlig prægede Lotteriet. Det udførtes af Hof-Snedker J. G. L

und

og blev i en noget forandret Udstyrelse paa-

ny udført af S

everin

&A

ndreas

J

ensen

til Verdensudstillingen i Wien 1873, hvor det nød den Ære at blive erhvervet

af det store »Oesterreichisches Museum fur Kunst und Industrie«.

Paa denne Tid forandredes imidlertid i væsentlig Grad en

hel Del herhen hørende Forhold. Næringsloven af 1857, der

fuldt traadte i Kraft med 1862, slog de gamle Lav ned. Nu

kunde Enhver blive udøvende Haandværksmester, blot han

købte et Borgerskab, hvad der bl. a. fik en nedadgaaende

Indflydelse paa Lærlingeoplærelsen. Tiden kimsede af at

drive Haandværk; der skulde arbejdes i større Former, Alt

skulde være Industri. Mange gamle Traditioner led et føleligt Knæk, og der skete noget lignende i Kunstens Verden.

Tidligere havde een Stilart været almindelig erkendt som

herskende; i den blev der arbejdet fra saa godt som alle Sider, den blev dyrket og uddybet. Den klassiske Stil, der var

saa naturlig for T

horvaldsens

Samtid, blev saaledes holdt

højt i Ære af F

reund

i hans Samarbejde med Haandværket.

Af H

etsch

, som den P

ercier

s

Lærling han var, blev den omsat i den saakaldte Empirestil, der endelig gled over i de mere maleriske Renaissanceformer. I alt dette var der Tradition med sikkert Fodfæste. MenTiden med de store Verdensudstillinger, der lod de mange Besøgende se Alverdens Frembringelser paa eet Sted, og de nu begyndende rigt udstyrede

kunsthistoriske Haandbøger, der illustrerede Alverdens Stilarter, udførte et splittende og sprængende Arbejde. Meget

syntes en Tid at ligge stille hen i et Kaos. Der var gærende

175