Previous Page  200 / 208 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 200 / 208 Next Page
Page Background

den og siger bl. a . : »Skulde det saa hænde , a t m an ikke kun de afgøre, om en Mand v a r Kunstner eller H aandvæ rk e r, eller om det viste sig, a t H aandvæ rk e ren v a r bleven Kunstne r

og Kunstneren H aandvæ rke r, saa e r det et Tegn paa , a t Tiden e r inde, den vi ventede saa længe.« Jeg tro r nu nok , a t

d e r skal ventes lidt endnu. Men sikke rt e r det, a t d e r p a a de

h e r nævn te Om raade r e r en ikke ringe Udvikling. Oprindelig stod i »det kongelige Akadem i for de skjønne Kunster«

Maleren, Billedhuggeren og A rk itek ten som sk a rp t adsk ilte

K unstudøvere , m en allerede

F

reund

hævdede Enheden i

Kunsten gennem de forskellige Kunstfag, og den sene re Tid

h a r i den Retning m e re end eet p rak tisk Resultat a t pege paa,

ligesom den da ogsaa v iser en voksende Tilbøjelighed til a t

fo rs taa og dvæle ved de mange forb indende Overgangsled

mellem Kunst og H aandvæ rk .

DaProfessor J .C .Sn eedo rff 1762 i sin »PatriotiskeTilskuer«

ved en tilfældig Begivenhed kom til a t beskæftige sig m ed

k jøbenhavnsk H aandvæ rk , v a r h an egentlig i høj G rad fo rund re t he rover. H aandvæ rk blev ikke anse t den Gang. Efter

hans Mening v a r H andskem agerne i Randers og G a rverne

i Odense de Eneste, de r havde p ræ s te re t et Arbejde, »hvoraf

Fremm ede kunde vide, a t der v a r Vindskibelighed i Landet«.

Men hvo r langt anderledes e r det ikke blevet nu. Det kjøben-

havnske K un sthaandvæ rk s P ræ sta tione r h a r sam le t kun stnerisk Berømmelse om sig. Ved Siden a f vo re to lysende

Po rce llænsfab riker s ta a r nu ogsaa Fa jancefabriken Alumin ia m ed sine farverige Arbejder; Byens bekend te Guldsmed e n e r flankeres a f ikke faa betydende Kunstner-Sø lvsm ede ;

h e r tilvirkes ypperlige Møbler og p ræ s te re s dygtige Kunst-

sm edea rbe jder, ikke a t tale om, a t den gam le Gobelinkunst

dy rkes i endog to Væverier. Ja, da den bekend te londonske

An tikvarboghand ler T regaskii 1894 sendte 80Eksem p la re r a f

den samm e Bog til lige saa mange Bogbindere Verden ove r

m ed Anmodning til dem om a t indbinde den som Prøve paa ,

hv ad den m ode rne Bogbinderkunst fo rm aaede , kom et Eksem p la r til K jøbenhavn, og det a f Bogbinder

I

mm

.

P e te r se n

ud fø rte Bind vak te Opmæ rksom hed ; det blev i »Studio«

om ta lt som »the m ost sensational specimen«.

K jøbenhavn e r en By, med hvis K un s th aandvæ rk d e r regnes, og dog e r ikke Alt, som det kunde ønskes.

J

ohan

R

ohde

siger i sin ovennævn te Artikel om Snedkerm este r

L

arsen

fo r

re t a t k a rak te rise re dennes betydningsfulde Glæde ove r det

184