203 / 208
Muren om Idræ tsparken.
OFFENTLIG MENING
D
ET v a r en nu forlængst afdød Justitsm inister, som med
en Myndighed, de r ikke e r bleven glemt, rejste det
Spørgsm aal, om de r e r en offentlig Mening h e r i D anm ark?
sin Fo rag t fo r Folkelighed under enhver Form erk læ rede ha
k o rt og godt, a t nogen offentlig Mening fandtes der ikke h e r
til Lands. Undertiden føler m an sig fristet til at give Manden
Ret. Gæ lder de t ikke netop p a a de Om raader, hvo r der lettes t og s tæ rk e s t skulde danne sig en bæ rende Folkestemning? Vi ser a llehaande Rædsler af Bygningsværk og Gadep yn t v an sire vo r Hovedstad , de r en Gang v a r den skønneste i Norden. Behøves de r Eksempler? S taa r ikke stadig den
m andhaftige Kæm pedam e omgiven af sine vaad e Pudler og
forestiller D anm a rk -M onum en t udenfor Statens Museum
fo r Kunst? Knejser ikke Bulotti-Hørup som et Fugleskræm sel af Sten og Bronce m id t i H jerte t af Byen? H a r vi ikke
hegne t Id ræ tspa rk en , de tte H jem fo r den frie og skønne Le-
gems-Udvikling — m ed en elendig Cement-Mur ud mod
S trandvejen, for a t ogsaa Hovedstadens Frem tidsliv skulde
h av e sit tidssva rende Monument?
Det e r s a a kumm erlig t iøjnefaldende og kedsommeligt tit
gentaget, a t m an væ g re r sig ved a t nævne det paany . Men
ne top slige almenfattelige og h a andgrib elige Eksempler, som
ingen vil driste sig til Indvendinger overfor, er nyttige til a t
f astslaa , h v o r usikker og uudv ik let den offentlige Mening i det
187