205 / 208
ikke d riste sig til a t p a a s ta a , de t allevegne endnu e r lykkedes. Nu e r d e r vel Fremgang næ sten over hele Linjen. Men
egentlig k an ingen und re sig over, a t det længe, ja en Menneskea lde r igennem, kneb m ed den Helhed og det ensartede
Sam a rbe jde , som betinger Skabelsen af en ny Kultur. Det
Gam les Tilbedere kunde jo nok se Manglerne ved det meste af, h v ad de r blev pillet samm en efter de gode æ ldre Forbilleder, m en følte sig alligevel m e re frastød te af det nye.
De nye P ro fe te r arbe jdede hv e r i sin Retning og hv e r m ed
sin H jo rd og sine Kunst-Snobber. Mængden førtes hid og did
— og tab te Tilliden til sine egne Instinkter. H vad Under, a t
de r ikke blev Magt i den offentlige Mening.
Desuden e r vi stadig hensynsfulde Folk. Vi kunde k rænke
Pa rtie t eller K redsen eller blot den hellige Almindelighed
ved til Gavns a t m ene noget p aa Trods af de andre, ja m aa ske s laa et Slag for det. Følgelig nøjes vi fremdeles med at
skum le i Krogene. Og de rm ed giver vi Ordet og Magten til
K liker og Hø jtta le re , de r gør Profession af a t gaa p aa tvæ rs
a f de and re , eller til den hellige Almindelighed, som danner
Kom itéer og slet ingen Mening h a r. Under disse Forhold e r
d e r kun een V e j: den stadige og stædige Virken for a t rense
Smagen og re tte Begreberne og k la re Øjnene hos saa mange
som mulig. Ku ltur be tyde r, a t de flest mulig ved Besked.
Det vilde væ re a ltfo r barn lig Tillidsfuldhed a t tro , vi h a r
fa a e t en ny og sikker Ku ltu r endnu. Men vi begynder a t
fo rs ta a , hvo rom det gæ lder. Langsom t udfæ ldes Mængdens
Evne til a t skelne godt fra ondt. Vi lade r os ikke bilde al Ting
ind længer. Allerede e r de væ rs te Forsiringer og den groveste Pyn t faldet i Pris. Vi an e r efte rhaanden lidt om den enkle
Rigtigheds og den simple Hensigtsmæssigheds Værdi. Folk
e r bleven vaagne og ly tte r. D e r e r en Interesse for Byens
Skønhed som aldrig før.
Fo r nogle A ar siden kunde det uden Modsigelse, j a med
Bifald, hævdes om en Mand, de r byggede et af vo re jamm e r-
ligste Speku la tionskva rterer, a t h an jo dog v a r en respek ta bel Borger, fordi h an h a v d e s v a r e t e n h v e r s it. Nu e r de r
stigende Stemning for, a t de r skal m ere til end kon tan t Betaling , og a t vi ligefrem k ræ v e r Borger-Respekt for Byens
fæ lles Skønheds-Værdier. Vi h a r endnu ingen Lov, der s tra ffe r den Byggerøver, som gør vo r S tad fattigere og grimmere. Men de r e r i Fæ rd m ed a t danne sig en uskreven Lov,
som gør sa ad an en Mand ringere i vore Øjne.
189