Kjobenhavn

enkelte, p ræ gnan te Tilfælde h a r væ re t i v o rt besindige Land .

Iøvrigt behøve r vi jo ikke a t vand re mange a f K jøbenhavns

K v a rte re r igennem for a t føle vo r Tids Smags-Fallit i disse

slet p lan lag te og fattigt gennem førte Bydele uden Sæ rp ræ g

og uden Udnyttelse af de naturlige Forhold , — hvis A rm od

frem hæ v e s a f deres paak listrede Prydelser, og hvis Mangel

p a a virkelig Skønhed hist og h e r yderlig understreges ved de

plan løst anb rag te tilfældige Kunst-Figurer.

Dette e r Billeder, som vi alle kender. Og hvis d e r ikke v a r

ande t a t sige om den Ting, stod de t slet til m ed Udsigterne

fo r en Forening, hvis Væ rk e r a t arbe jde til Hovedstadens

Forskønnelse. Men da vi efter

chulze

-N

aumburg

’

Eksem pel gerne vil stille Billede og Modbillede ove rfor hinanden ,

s a a e r det Hele heldigvis ikke sag t he rm ed . Ser m an nø jere

til, h a r Kapitlet om den offentlige Menings Mangelfuldhed

da ogsaa sit lysere Modbillede.

For a t fa a dets Begyndelse frem m a a vi huske vo r Slægts

og den foregaaende Slægts sæ regne V ilkaar. Vore Bedsteforæ ld re stod m ed en langsommelig indvunden Ku ltur bag sig.

I Tidernes Løb h avde de og deres Fo rfæd re faae t Forstaae l-

sen a f de hævdvundne Fo rm ers Hensigtsmæssighed og n a turlige Skønhed. Deres H aandvæ rk e re h avde som jæ vn e

Selvfølgeligheder m od tage t de Forb illeder, de r efterhaan -

den v a r udvalgte m ed en næ sten uv ilkaarlig Følelse for,

hvad de r egnede sig og vak te Behag.

Saa kom m ed Et som et pludseligt G ennem b rud Maskin-

drift, Demok ratism e, S torbyernes vældige Vækst, hele denne Sam fundsfo rm ernes vo ldsomm e Sprængning, mod hvilken Fo lkevandringer og Tog af vilde H o rd e r e r fo r fredelig

Tilstand a t regne. D er blev ikke Tid til a t om fo rm e og ny p ræ ge , fordi sligt k ræ v e r V æ k s t og ikke k an ske ved en

pludselig K raftanstrænge lse .

Fo rresten skete de r he ller ingen K raftanstræ nge lse fø r

længe bagefter. Først d a det Hele v a r ved a t d rukne i u b a rm hjertig Smagsforvildelse, tog Kunsten fat. Ulykkeligvis v a r

det i Reglen en Kunst, som først og fremm est vilde det he lt

sæ regne eller endda det sæ re som Pro test im od det fabrik-

mæssigt ensartede. Og o ve! F ab rikan te rne skynd te sig driftigt a t tilegne sig d e n n y e S til. Hvad de r blev ud a f denne

Krydsning, k an fo r Tanken endnu v irke som M areridt.

Først langsom t m a a tte vi genvinde Fo rstaae lsen af, hv ad

K un sthaandvæ rk og Bygningskunst egentlig er. Man kan

188