161 / 795
Fra vor sidste Borgerkrig
147
og andre nederlandske Stæder; de havde været paa Rejse
vestpaa fra Østersøstæderne, og havde Kongen ikke be
slaglagt dem, vilde de i Stedet være faldet i Hænderne
paa hans Fjender og være blevet brugt mod ham selv.
Disse Skibe havde han ladet udruste til Orlogsbrug, saa-
ledes at han ialt raadede over 70 gode og veludrustede
Krigsskibe, de preussiske og hans egne Skibe iberegnet;
det største Antal af dem var paa 2—300 Læsters Stør
relse. Saa snart han fik Underretning om, at den neder
landske Undsætningsflaade var undervejs, vilde hans
Flaade blive forsynet med en Besætning paa 3000 Lands
knægte, Baadsmænd, Skippere og andre Personer, som
man skulde bruge paa et Krigsskib, saa han haabede,
at han kunde give Nederlænderne en god Velkomst og
med Guds Hjælp være dem stærk nok til at forhindre
deres Forehavende. Det lille Land »Omacht« var nu i
hans Besiddelse, og han havde befæstet Øen stærkt. Fra
København fik han fra alle dem, som kom ud derfra,
den Oplysning, at de belejrede kun havde lidet at spise;
de led alvorlig Sult, og Kongens Hjemmelsmænd mente,
at de ikke kunde holde ud otte Dage til1) .
De københavnske Borgere var da ogsaa forlængst
trætte og ønskede at overgive Staden til Kristian III; de
havde opgivet Haabet om Hjælpen fra Regeringen i
Bruxelles, trods dennes stadig gentagne Løfter om, at nu
kom Undsætningen snart. Borgerne blev imidlertid holdt
nede med haard Haand af de fremmede Magthavere i
Byen. Derom vidner den blodige Begivenhed, Overfaldet
paa Gammeltorv den 13. Juni, hvor mange Borgere blev
myrdet af de fremmede Landsknægte, dels paa Torvet,
dels i deres egne Huse, medens mange andre blev kastet
i Fængsel. Der var stadig lige til det sidste Skærmydsler
*) Brev af 14/7 1536, Nr. 1759, Marburg.