160 / 795
146
Arthur G. Hassø
men nu meddelte den danske Konge, at Forholdene ved
København krævede hans personlige Tilstedeværelse paa
Sjælland, saa Sammenkomsten maatte udsættes. Hvis
imidlertid den almægtige Gud gav Naade til — som Kon
gen fortrøstningsfuldt haabede — at han maatte erobre
København, vilde han efter Stadens Indtagelse ikke tøve
længe, men straks begive sig af Sted med omkring 20
Ryttere til Forhandling med Landgreven paa et for den
ne belejligt Sted1) .
Helt galt blev det for de belejrede, da de mistede Sta
dens Spisekammer Amager. Den 1. Juni havde de kon
gelige Tropper gjort et Angrebsforsøg, hvorved nogle
Huse blev afbrændt og endnu et Par af Forsvarernes
Transportskibe gik op i Luer. Den 18. Juni blev Øen
indtaget, og saa var Københavnerne og de fremmede
Krigsfolk i Staden afskaaret fra de Levnedsmidler, som
Amager kunde yde. Den 3. Juli fortalte Kristian IIFs
Raader paa Gottorp i en Efterskrift i et Brev til Land-
grev Filip, at deres Herre for fjorten Dage siden havde
indtaget det lille Land »Amach« foran København og
havde slaaet en vældig Lejr paa Øen, saa ingen for
Tiden kunde komme ind i eller ud af Staden2) . Undsæt
ningen fra Nederlandene kom stadig ikke. Den 14. Juli
skrev Kristian III atter fra Kalundborg til Landgrev Filip
og satte ham ind i Stillingen; han gav forskellige Med
delelser om det burgundiske Hofs Flaadeforberedelser
og om dets Vanskeligheder ved at skaffe Skibene Be
manding, og han tilføjede, at han selv havde et pænt
Antal gode Orlogsskibe liggende i Sundet ud for Køben
havn. Han havde ladet en Del store fremmede Koffardi-
skibe arrestere, tilhørende Stæderne Campen og Zwolle
x) Brev af 2/6 1536 i Politisches Archiv des Landgrafen Philipp
des Grossmiitigen von Hessen, Nr. 1759, Marburg.
2) Brev af 3/7 1536 smst.