155 / 795
Fra vor sidste Borgerkrig
141
lenburg og Grev Christoffer af Oldenburg havde stærke
og begrundede Forhaabninger om Undsætning fra Kej
seren Karl V og det burgundiske Hof i Bruxelles. De to
Fyrster opholdt sig begge i København, som havde væ
ret under Belejring til Lands og til Vands af de konge
lige Styrker siden sidste Halvdel af Juli 1535; Hoved
staden var ikke bragt til Overgivelse, for Kristian III
havde endnu ikke kunnet sætte sin fulde Kraft ind paa
dette Punkt. Byens Afspærring fra Omverdenen havde
langtfra været fuldstændig, og Forsyninger af forskellig
Art var Tid efter anden naaet inden for Belejrernes Ring.
Desuden havde København stadig sit Spisekammer i Be
hold; Amager var endnu i Københavnernes Magt.
Efter Hamburgfreden maatte det være af afgørende
Betydning for Kristian III at faa bragt Staden til Over
givelse, inden den ventede nederlandske Hjælpeflaade
kom og maaske skubbede Opfyldelsen af hans Haab ud
i en ubestemt Fremtid. Derfor blev nu al Kraft sat ind
paa at gøre Hovedstadens Isolering fra Omverdenen ab
solut, forhindre Tilførsler af Proviant og Ammunition
udefra. Paa den anden Side maatte det være Hertug Al-
brechts og Grev Christoffers Opgave at holde Stillingen,
til Undsætningen kom, og at bestræbe sig for at hindre
Sult og Nød i at faa den indre Front til at vakle, saa de
af den Grund blev tvunget til at overgive Staden til Kri
stian III.
Hertug Albrecht var sammen med sin Broder Hertug
Heinrich, der havde holdt sig neutral under Fejden,
Landsherre i Mecklenburg, og herfra maatte han hente
Forsyningerne af Levnedsmidler til Danmarks belejrede
Hovedstad. Ved Hamburgfreden var der aabnet hans
Stæder Rostock og Wismar Adgang til at faa Fred med
Kristian III, hvis de vilde ratificere Freden; men af Hen
syn til deres Herre havde de nægtet at benytte sig af
denne Adgang. Og det blev i første Række Rostock —