157 / 795
Fra vor sidste Borgerkrig
143
Samme Dag, den 18. Februar, gav Hertug Albrecht
selv i et Brev Ordre til, at Rostock, Wismar og Stralsund
hver skulde sende to af deres store Orlogsskibe som
Konvoj med Proviantflaaden, der nu laa samlet ved War-
nemiinde. Det var saa Meningen, at disse seks Krigs
skibe — naar de lykkeligt og vel var kommet til Kø
benhavn — skulde forene sig med de Orlogsskibe, han i
Forvejen havde i den belejrede By; han mente, at han
saa vilde have Udsigt til at kunne besejre den svenske
Flaade i Sundet, der var uden ordentlig Udrustning, og
gøre et anseligt Bytte1).
Det var ikke uden Grund, han havde beordret, at Pro
viantskuderne skulde sejle under Konvoj. Den 1. Marts
skrev han atter til Rostocks Magistrat: Syv fjendtlige
Skibe havde erobret en Jagt; Magistraten maatte ikke
lade Skuderne sejle uden Værn; kunde man ikke nu ud
ruste de omtalte Orlogsskibe, maatte Skuderne vente, til
hans egne Krigsskibe om kort Tid selv kom til Warne-
mlinde2) . Samme Dag udstedte han Kaperbrev for en
Hermann Mecklenburg; han skulde gøre Fjenden al den
Skade, han kunde3) .
Hertugens Orlogsskibe kom imidlertid ikke hjem til
Mecklenburg; derimod blev Manglen paa Levnedsmidler
i København mere og mere følelig. Den 1. Maj — 3
Uger efter, at Malmøs Forsvarere havde givet op — sendte
Hertug Albrecht Ordre til Borgmestre og Raad i Rostock
om, at de ufortøvet Dag og Nat skulde sende omkring
16 Warnemimdebaade, ladet med Mel, til København.
Selv om der ingen Vind var, skulde de sørge for, at Baa-
dene kom frem til Dragør, og der maatte ikke tages no
get Hensyn til den Risiko, man løb for at blive taget
*) Acta 1536, Nr. 16, Stadtarchiv, Rostock.
2) smst., Nr. 19.
3) smst., Nr. 20.