Previous Page  159 / 795 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 159 / 795 Next Page
Page Background

Fra vor sidste Borgerkrig

145

gaaet Proviantflaaden; baade Skuderne og hans Jagter

og Pinker var blevet nedlagt i en Kamp med Fjenden;

han bad dem i Stedet sende 10 andre Warnemiinde-

baade med Mel og Malt til Dragør; ligeledes ønskede han

de to Jagter, Staden havde liggende, og hvoraf den ene

var en Nybygning; selvfølgelig forpligtede han sig til at

holde dem skadesløs for eventuelle Tab1).

Den 8. Juni meddelte Regeringsraaderne i Schwerin

Magistraten i Rostock, at deres Herre havde skrevet til

dem og Jürgen Arzt, at Staden skulde beflitte sig paa at

sørge for, at der blev bragt nogle Skuder og Baade med

Proviant — især Mel og Malt — til København til Un­

derhold for Hertugen og de andre belejrede, saaledes

som det vilde fremgaa af det vedlagte Brev fra Hertug

Albrecht. Der var gode Udsigter til Undsætning fra Ne­

derlandene; men netop derfor var det nødvendigt, at de

belejrede fik Mel og Malt, saa de kunde holde ud og

afvente Hjælpen. De anmodede om, at Rostock vilde

skaffe de nødvendige Folk til at bringe Levnedsmidlerne

til den betrængte danske Hovedstad2).

Det kom imidlertid til at se mere sort ud for de be­

lejrede i København. I Begyndelsen af April havde deres

Kampfæller i Malmø givet op over for Overmagten; Und­

sætningen fra Nederlandene spejdede man stadig for­

gæves efter. Den 2. Juni kunde Kristian III fra Kalund­

borg meddele Landgrev Filip af Hessen, at nu havde

Marcus Meyer paa Varberg overgivet sig paa Naade og

Unaade til hans Tropper; Landgreven og Kristian III

skulde ellers være truffet sammen til en Forhandling;

To Efterskrifter til et Brev fra Hertug Albrecht til Borgme­

stre og Baad i Bostock, som ikke mere findes i Byens Arkiv;

Efterskrifterne er nu vedlagt det foran citerede Brev af 13/5 1536

fra Hertugen til Rostock (Acta 1536, Nr. 49), hvortil det ialtfald

ikke kan høre.

2) Acta 1536, Nr. 63, Stadtarchiv, Rostock.