426 / 795
4 1 2
V ictor K ro hn
Kmdtsk. Indk. Skr.), at Bygningen allerede i lang Tid
har tilhørt Oberst N. C. Lunding, hvorfor den da og-
saa for længst har skiftet Navn og hedder »Oberst Lan
dings Stald«. Men Kommandantskabet faar nu Dispo
sitionsret over den. Den skal anvendes som »Depotkam
mer« (Krmin. 2. Kont. Udg. Skr. Nr. 1149), hvilket senere
viser sig at være som Lasaretdepot. Der maa dog have
været flere Liebhavere; thi den 26. April 1854 er der
Disput om, hvorvidt Lasaretdepotet eller Kaserneøkono
midirektøren skal disponere over den (Kast. Kmdtsk.
Indk. Skr. Nr. 54 og 55). Imidlertid nedlægger Komman
danten, Generalmajor H. C. G. F. Hedemann, den 27.
s. M. en skarp Protest mod disse Anvendelser, og Dagen
efter resolverer Krigsministeriet, at »den saakaldte Lun-
dingske Stald« skal underlægges Kommandantskabet
(Milit. Reskrs. 232). Efterhaanden dør dog Diskussionen
om denne oprindelig ganske private Stald ud, og udover
1854 høres der intet mere om den, hvorfor det maa an
tages, at Stridsobjektet, som den naturligste Afslutning
paa noget saa selvmodsigende som Tilstedeværelsen af et
privat Byggeforetagende paa militær Grund, har maattet
dele Skæbne med al den anden »Indmad« i Kastellet, der
blev raseret som en Følge af Koleraens Hærgen.
Vender vi saa atter tilbage til de tidligere omtalte
Stalde, finder man paa en »Plan af Kastellet Frederiks
havn«, der findes opklæbet paa et af de sidste Blade i
Ingeniørkorpsets Arkiv Nr. 12, under Pkt. 5 stadig den
samme parallelt med Svanestokken liggende Række Byg
ninger, dels af Grundmur og dels af Bindingsværk, og i
Aaret 1822 (Ingk. hist. Korts. I. 1. 18) finder vi den sam
me Række, der nu er betegnet som »Affutmager Værk
sted« og allerede her strækker sig helt hen til Gamle
Eksercerhus, medens den tidligere omtalte Vinkelbygning
bag Generalstokkens sydlige Ende betegnes som »Stald
bygning«. Det kunde saaledes se ud til, at den første af