432 / 795
4 1 8
Else M argrete K je rrum g a ard -Jø rg en se n
I København havde man første Gang Lejlighed til at
beundre Bicycleryttere, da tre Englændere bragte deres
Bicycler med hertil paa en Ferietur. Overalt, hvor de
viste sig, samlede de Skarer af nysgerrige Københavnere,
der ønskede nøjere at undersøge Bicyclen, denne mærke
ligt udseende Forbedring af den gamle Velocipede.1)
Karakteristisk for Bicyclen var det meget store Fo r
hjul. Da hver Omdrejning af Pedalerne bragte Forhjulet
en Omgang frem, havde man for at komme længere frem
med mindre Anvendelse af Kraft gjort Forhjulet meget
stort, mens Baghjulet var blevet meget lille. Ved Hjælp
af en Afsats oven over Baghjulet kom man op paa Sadlen,
hvor man befandt sig i en saadan Højde, at man, som
det fortælles, somme Tider kunde se ind ad Vinduerne
paa første Sal. Hjulene, der havde Staaleger, var forsynet
med massive Gummiringe, der dog havde en kedelig Til
bøjelighed til at springe af. Hele Køretøjet vejede 60—80
Pund.2) En moderne Cykel vejer det halve.
Det var ikke let at bestige dette imponerende Køretøj.
Mens man indøvede Op- og forresten ogsaa Nedstignin
gen, maatte man helst enten alliere sig med et Par stærke
Mænd, der vilde holde paa Bicyclen og sætte én i Gang,
eller man maatte sørge for at være alene for i Ensomhed
at komme over de første Nederlag.
Selve Kørslen var ikke ufarlig. Faldt man, var det fra
en ret stor Højde, og man faldt nemt, da selv smaa
Ujævnheder i Terrænet bragte Forhjulet til at standse,
medens Rytteren, Stellet og Baghjulet stadig havde Fart
paa. Det skete derfor meget ofte, at Bicyclervtterne fløj
ud over Styret med stærk Fart. Ved Kørsel ned ad Bakke
anbefaledes det at lægge Benene op over Styret. Det var
almindeligt, at man kørte paa Bicycle „uden Hænder“,
!) C. T. 1891. Nr. 53. S. 81.
2)
D. C. T. 1885. Nr. 1. S. 1. Nr. 4. S. 27. C. T. 1892. Nr. 126.
S. 1149.