434 / 795
4 2 0
Else Margrete K jerrumgaard-Jørgensen
da Cyklen let kunde styres kun med Fødderne og Krop
pen af en blot nogenlunde dygtig Rytter.1)
Hvis man, hvad der ret nemt kunde hænde, kom til at
køre løbsk ned ad en lang og stejl Bakke, var Situationen
faretruende. Et Cykleblads gode Raad giver et malende
Billede af Tilfældet: „Hvis man har faaet saa stærk Fart,
at man ikke kan springe af, gjør man bedst i at styre lige
paa den nærmeste Hæk eller Busk og idet man nærmer
sig smække Benene over Styret. Man er sikker paa at
slaa sig, men kan slippe fra det med nogle faa Rifter, me
dens man ved at kjøre videre er sikker paa at lide værre
Skade. Hvis der ikke er nogen Hæk eller Busk i Nær
heden, lægger man Benene over Styret og bremser stærkt,
hvorved man farer frem i Luften og falder ned paa Be
nene; man maa saa bedst muligt se at holde sig paa Be
nene og løbe saa stærkt man kan, thi man er haard t for
fulgt af Bicyclen, og et Slag af den kan let faa slemme
Følger“.2)
I Aarenes Løb blev Bicyclerne væsentlig forbedrede,
saaledes blev Baghjulet gjort større3), og da Bicyclerne
blev almindeligere, kom der i Blade og Bøger mange An
visninger paa Kørsel og alle Forhold under Kørslen, men
de første Bicycleryttere maatte klare sig selv.
De første Københavnere, der vovede sig op paa den
høje Maskine i Aarene omkring 1880, skal have været
den senere Hofbogtrykker Frederik Bagge og den senere
Veksellerer Edm. S. Henriques. De var dengang unge
Mennesker paa omkring 20 Aar. Andre sluttede sig snart
til dem, og der var vel en halv Snes Bicycleryttere i alt,
da fire af dem en skønne Foraarsdag, den 7. Maj 1881,
blev enige om at stifte en Forening. Efter en kort Dis
kussion vedtoges det at kalde den „TheDanish Bicycle
1) C. T. 1890. Nr. 20. S. 182.
1891.Nr. 38. S.326.
2) C. T. 1891. Nr. 41. S. 349.
(
3) C. T. 1890. Nr. 20. S. 181.