HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

„F rem p a a det rullende H jul — ‘

4 1 7

Vejen i vild Fart; „men jeg kan gøre, som De siger. Jeg

kan sætte den i Gang og holde den i Fart. Der er kun en

Mil til den nærmeste By. Der vil den vente paa Dem ved

Posten. Fa r vel!“1)

Denne Situation er nu, da saa at sige alle cykler, utæn

kelig, men dengang da Historien blev fortalt, i Slutningen

af forrige Aarhundrede, kunde den være hændt hver Dag.

Handlingens Midtpunkt, Cyklen, var ganske vist heller

ikke Nutidens bekvemme Cykel, men dens Forgænger,

den høje Bicycle, en ganske anderledes imponerende

Maskine.

København havde set de gamle Velocipeder komme og

atter forsvinde. De havde deres store Tid i Sommeren

1869. I de Aar, der fulgte, blev Københavnerne nu og da

erindret om deres Eksistens, saaledes i Sommeren 1876,

da et engelsk Selskab udførte nogle glimrende Kunststyk

ker paa den gammeldags Velocipede paa Kunstnerplænen

i Tivoli. Redaktøren af „Industri-Tidenden“, Anton Steen-

berg, der i sin Tid som den første havde indført Velo

cipeden hertil fra Paris, benyttede denne Lejlighed som

saa mange andre til at tale dens Sag. Han mente, at den

maatte kunne gøre Lykke i København igen.2)

Det skulde dog vare nogle Aar, før Københavnerne a t

ter begyndte at cykle, og da blev det ikke de gamle Velo

cipeder, der kom til Ære og Værdighed igen, men de høje

Bicycler, der langsomt erobrede Byen.

København var dog vist ikke den danske By, der først

lærte dette sensationelle Køretøj at kende. Det var Odense.

En odenseansk Farvehandler, T. M. Thomsen, der an

vendte en gammel Velocipede paa sine Forretningsture ud

i Landet, læste i 1870’erne om de høje Bicycler og bestilte

sig en i England.3)

1) Efter C. T. 1890. Nr. 33. S. 291.

2) Ind.-T. 16. 7. 1876.

3) C. T. 1890. Nr. 7. S. 57.