428 / 795
4 1 4
V ictor K rohn
Kmdtsk. Indk. Skr.), og nu er vi endelig naaet frem til
den Stald, der i vore Dage (1937) betegnes som den
»gamle Stald«. Den 30. Oktober s. A. ansøgte dog Sjæl
landske Jægerkorps (18. Batl.) om, at Stalden i Lavet
huset maatte forblive indtil videre, hvilket tillodes den
17. November s. A.
Den nye Stald maa sikkert have staaet færdig senest
i Maj 1842; thi gennem en uofficiel, men sikkert kor
rekt Kilde hedder det den 17. d. M., hvor Talen er om
Haverne i Kastellet, at Kvarteret mellem Generalstok og
Svanestok var indhegnet af den førstes Gade-(i Virkelig
heden Gaard-) plankeværk og paa Svanestokkens Side af
Affutagehuset og den gamle Stald, medens Grænsen mod
Nord dannedes af det gamle Eksercerhus (»Loppe
teatret«) og den nye Stald og mod Syd af et Plankeværk
ud imod Paradepladsen.
Den 2. November 1848 blev det meddelt, at 1. Reserve-
Jægerkorps skulde rykke ind i Kastellet, og at det bl. a.
medførte 18 Heste; men da der kun var Plads til nogle
faa i Kastellet, maatte den største Part opstaldes i den
gamle Husarkaserne (Kast. Kmdtsk. Indk. Skr.).
Men saa kom Koleraen i 1853, og den 9. Juli beordrede
Ingeniørkorpset en fuldstændig Rasering af hele Indeluk
ketheden i Form af Plankeværker, Haver og et Utal af
de mest uensartede smaa Træskure; samtidig skulde nu
den 178-aarige faldefærdige Bygning langs Svanestok
ken lade sit Liv (Kast. Kmdtsk. Indk. Sk r.); men det
synes, som om det i høj Grad har skortet paa den for
trinlige militære Grundregel: ubetinget, nøjagtig og vil
lig Lydighed; thi det var ikke alene de mange smaa
kære private Plankeværker, Haver, Lysthuse og andre
Smaaskure, som det holdt haard t med at faa fjernet,
ogsaa over for de større Træbygninger, som f. Eks. La
vethuset, maatte Myndighederne Gang paa Gang gentage
Ordren, indtil man til sidst opgav Ævret og gav Respit.