465 / 795
Smaastykker
451
Et Besøg paa det gamle Kunstværksted giver en egen
Følelse. Overalt talte Fortiden til en: Paa Væggene hang
der fuldt op af gamle udskaarne Fyldinger, Pilastre og
Karyatider, hvis Motiver som oftest var valgt fra Biblen:
Skabelsen, Syndefaldet. Figurer som Troen med Kor
set og Biblen, eller Retfærdigheden med Sværd og Vægt-
skaal var meget brugte, og mange af de værdifulde Mo
deller var ført med hjem fra Udlandet, især fra F ran
krig. Og der var de mange Mapper, fyldt med Tegninger.
Det gamle Værksted var vidt forskelligt fra Nutidens
Snedkerværksteder. Maskiner var der ingen af, undtagen
den gamle Dekupørmaskine, der kunde trædes med Fo
den. Den var meget enkel; en Svejsav førtes lodret op og
ned gennem en Bordplade; naar Tegningen var limet
oven paa det, man skulde udskære, kunde man vende og
dreje det saaledes, at Saven fulgte Tegningens Konturer.
Naar det var Finer, der skulde skæres ud, kunde man
lægge flere Lag sammen, hvorimod haardere Materiale
maatte udskæres enkeltvis.
Det var interessant at staa og betragte Restaureringen
af de gamle indlagte Skrin, eller de franske Bonllemøb-
ler med den vanskelige Indlægning af Skildpadde, Perle
mor og Messing. Indtrykket af disse Møbler var festligt
trods den sorte Ibenholttræs Grund. Af Høvlebænke var
der fem, og lad mig ikke glemme den gamle skrøbelige
Limovn. I gamle Dage, det vil sige omkring 1880—90,
begyndte man Klokken
6
Morgen og boldt ud til sent
paa Aftenen, og hver Søndag arbejdedes der til Klokken
2. Dagen var lang i de gode gamle Dage, men Tempoet
var heller ikke som nu til Dags, og Mesteren stod i et
langt mere personligt Forhold til sine Folk, end Tilfældet
er nu om Stunder.
Pariser-Jensen havde særlig kastet sin Interesse paa
Intarsia og Boullearbejdet. Boullemøblerne med deres ri
ge og pragtfulde Indlægninger havde uden Tvivl hans
største Kærlighed, og André Charles Boulle stod for ham
som Verdens største Møbelkunstner. Til Indlægningsma
teriale brugtes ikke blot Træ af forskellige Sorter, men
ogsaa Elfenben, Perlemor og Skildpadde. Pariser-Jensen
yndede i Firserne særlig en bestemt Gren af Intarsia be-
staaende af sort Ibentræ og Elfenben: en ensartet Ud
savning af Træ og Elfenbensplade, der bevirkede, at man