461 / 795
„F rem p a a det rullende H jul — ‘
4 4 7
stadig som den lidt langsommere, men solide og støtte
Følgesvend, kæmpede
0111
Herredømmet. Paa Klubture og
ved Væddeløb mødtes de to Typer, og man iagttog dem
spændt for at se, om Safetyen dog alligevel skulde kunne
maale sig med Bicyclen i Hurtighed. Ved saadanne Lejlig
heder kunde der ske mærkelige Ting; det hændte saaledes
ved et Løb i London i 1885, at en Bicyclerytters
Pedal
stødte mod en Safetyrytters
Albue,
saa at begge Ryttere
væltede.1) Atter og atter vejes de tre Cykeltypers Fortrin
og Mangler mod hinanden, de sammenlignes ud fra alle
tænkelige Synspunkter, og mange, der vilde anskaffe en
Cykel, stod over for det vanskelige Valg: skulde det være
den flotte og sportsmæssige og almindeligt anerkendte
Ordinary, den paalidelige, men tunge og brede Tricycle
eller en moderne lav Safety?
Ordinaryen blev ubetinget anset for at være den smuk
keste Maskine, og den, paa hvilken Rytteren tog sig bedst
ud;„den raske, flotte Ordinaryrytter vil til alle Tider mod
tage flere beundrende Blikke fra det smukke Kjøn end
den forsigtige Safetymand —“.2) Paa den kunde man
køre „uden Hænder“, og den stod sikrere end Safetyen
i daarligt Føre. Desuden var den nemmere at behandle
og holde ren.
Tricyclen egnede sig navnlig for Folk, der ikke ønskede
at løbe nogen Risiko med Hensyn til Balancen. Det var
en god og solid Cykel, men den kunde ikke komme frem
ad smalle og daarlige Veje.
Safetyens Fordele var iøjnefaldende. Dens Hurtighed
viste sig efterhaanden at være lige saa stor som Bicyclens.
Den var let at komme af og paa; paa ujævn Vej og ned
ad Bakke var den langt ufarligere end Ordinaryen, og
den tog mindre Plads op.
x) D. C. T. 1885. Nr. 3. S. 21. 1887. Nr. 14. S. 105. C. T. 1890.
Nr. 20. S. 181.
2) C. T. 1892. Nr. 94. S. 563.