457 / 795
„F rem p aa det rullende H jul —1
4 4 3
borg, i GI. Hestehave; den gik rundt om en Dam, og
første Gang, der var Væddeløb, faldt da ogsaa en af Del
tagerne i Vandet. Han naaede dog over Maalstregen kun
28 Sekunder efter Nummer 1. Ogsaa den i 1887 stiftede
„Langelands Cycle Club“ fik allerede samme Aar en
Væddeløbsbane.1)
I Begyndelsen af Aaret 1885, da Banediskussionens
Bølger gik højt i „Dansk Cycle-Tidende“, fremkom en
Indsender i al Beskedenhed med en Idé, hvis Realisation
efter hans Mening maatte være af enorm Betydning for
Cyklesporten i København. Det, han ønskede, var „Intet
mindre end Anlæget af en smal grusbelagt Ridesti om
kring eller igjennem Byen, særlig forbeholdt Cyclisten i
Lighed med den tilstedeværende Ridebane for „Hesteryt
tere“.“ Det var Synd at sige, at dette det første Forslag
om en Cyklesti i København blev modtaget med Begej
string. Tværtimod. I Bladets næste Nummer blev det skaa-
ret kraftigt ned. En Indsender skrev: „At anlægge og ved
ligeholde en Ridesti for Bicycleryttere gjennem og om
kring Byen tror jeg vilde udkræve større Vanskeligheder
og Omkostninger, end Anskaffelsen af en Væddeløbs-
Bane; men aldeles afset herfra, vilde en smal Ridesti om
kring Byen let friste Bicyclerytterne til at kjøre med fuld
Fart, noget som Publikum og Politi snart vilde søge at
sætte en Stopper for.“ En anden Modstander af Cyklestier
skrev kort og godt, at lian ikke vilde indlade sig paa nær
mere Drøftelse af Sagen, „da jeg betragter denne Ide som
fuldstændig urealisabel.“ Foreløbig fik de to Pessimister
Ret. Der kom ikke nogen Cyklesti i København før 1892,
da Bicvclerne næsten var forsvundet fra Biæns Gader.2)
Samtidig med Bicyclen brugtes den trehjulede Cykel,
Tricyclen, navnlig af de ikke ganske unge. Paa den rullede
man mageligt af Sted uden alt for stor Udsigt til at vælte,
J) D. C. T. 1887. Nr. 19. S. 146—48. Nr. 21—22. S. 163.
2) D. C. T. 1885. Nr. 15, 16.