4 4 4
E lse M argrete K je rrum g a ard -Jø rg en se n
og naar det gik ned ad Bakke, kunde man lægge Benene
op over Forhjulet og komme fremad „i en yndig gyngehde
Bevægelse“, som en Tricycle-Enthusiast udtalte sig.1) Ved
D. B. G.s Klubture var det almindeligt at møde Bi- og
Tricycleryttere i skøn Forening.
Hvis det kunde tænkes, at en Dame i denne Tournu
rens Tid skulde vove sig op paa en Cykel, maatte det
naturligvis være en Tricycle; men alligevel var det farligt
for ens gode Navn og Rygte og maatte derfor helst fore-
gaa paa et Sted, hvor ingen saa det, og om Aftenen, saa
Mørket skjulte det mærkelige, der foregik. Der var mange,
der havde Lyst til at prøve, men kun faa turde. Allerede
i et af „Dansk Cycle-Tidende“s første Numre fremkom
anonymt og paa Vers et dybt Hjertesuk fra en af de cykle-
lystne Damer, der anbefalede Tricyclekørsel som det bed
ste Middel mod Nervøsitet og bønfaldt „d’Hrr. Grosserere,
højere Embedsmænd og deslige“
0111
at forære deres Ko
ner Tricycler.2)
Det var dog ikke udelukket, at Damer kunde komme
med paa en Klubtur, i hvert Fald i Tri- og Bicycleclub-
ben, hvis Bestyrelse ved en Tur i April 1883 galant stillede
Vogne til Disposition for Medlemmer med Damer.3)
En Dag i Efteraaret 1884, da Københavnerne tilfredse
og glade rullede af Sted paa deres høje Hjul, kunde man
i „Tidsskrift for Sport“ læse
0111
en Cykeludstilling, der
var blevet holdt i München i Juni Maaned. Den væsent
ligste Nyhed her var „et Par forbedrede Sikkerheds-Bi-
cycler“. Hvori det nye bestod, fik man foreløbig ikke at
vide. Meget anderledes gik det ikke i Løbet af Aaret 1885.
I spredte Notitser hørte man nu og da lidt om den nye
Maskine, fik at vide, at den havde vakt Opmærksomhed
D. C. T. 1884. Nr. 4.
2) D. C. T. 1884. Nr. 2.
3) Nationaltidende 22. 4. 1883.




