466 / 795
452
Smaastykker
lige saa vel kunde indlægge hvidt i sort som sort i
hvidt.
Hos Sønnen Niels Juel Jensen i Odense findes flere af
Pariser-Jensens skønne Arbejder1), saaledes et Dameskri-
vebord i den ovennævnte Stil, som ha r været udstillet i
Malmø 1880. Her er Ornamenterne sorte og indlagte i
Elfenben, Bordet er af Ibentræ, og i den lille Skabsdør
ser man Elefanttanden i hele dens Bredde.
Det, der gjorde Pariser-Jensen kendt som Dekupør i
det gamle København, var hans store Kendskab til alt
Intarsia og Marketteriarbejde, og han var ikke blot en
habil Haandværker, der med stor Forstaaelse behandlede
sit Materiale, men det, at han selv var i Stand til at re
konstruere og tegne de ødelagte og manglende Ornamen
ter i en gammel Chatolklap eller i et Boullebords Plade,
gav ham en Særstilling.
Han leverede ogsaa selv Tegning til en Mængde af de
nye Møbler, han udførte. Pariser-Jensen var sandsynlig
vis den eneste her, der i Aarene 1860—1890 med fuldt
Kendskab mestrede Intarsia og Marketteriarbejdet, en
Antagelse, som støttes af den Kendsgerning, at han til
Trods for, at han kun var en lille Mester, ofte blev an
vendt af Hoffet til særlig vanskelige Arbejder.
Det var ikke nogen Tilfældighed, at Kongehuset fandt
Vej til det gamle Værksted; baade til Kong Christian den
IX’s og Kong Frederik den VIII’s Hof blev der udført
Restaureringsarbejder. Ogsaa Museerne gjorde Brug af
den gamle Mester, deriblandt Rosenborg og Frederiks-
borgmuseet. Mange Medlemmer af Adel og Bourgeoisi
har gennem Aarene haft deres Gang paa det gamle Sned
kerværksted.
I den sidste Del af forrige Aarhundrede udførte P a
riser-Jensen et af sine vanskeligste Restaurerings-Arbej
der. Et Chatol, som havde tilhørt Arveprins Frederik og
senere havde været benyttet af Enkedronning Caroline
Amalie paa Sorgenfri Slot, kom efter hendes Død i 1881
i Kronprinsesse Louises Eje. Pariser-Jensen fik af Kron
1)
„Fyens Stiftstidende“s Søndagsmagasin. Tillæg Nr. 282. 13.
Oktober 1935 og 7. Hefte af „Danske Byer og Sogne — Odense
Am tsraadskreds“.
,