ANDRÆ OG FORHOLDSTALSVALG-
MAADEN.
I ANLEDNING AF 125-AARSDAGEN FOR C. G. ANDRÆ’S
FØDSEL DEN 14. OKTOBER 1812.
Af FLEMMING DAHL.
D
er er Røre i det politisk interesserede København i Sen
vinteren 1856! Kort efter Midnat Natten mellem den
27. og 28. Februar falder paa Amalienborg Dommen i den
første Rigsretssag i Danmark, imødeset med ualmindelig
Spænding. Med Stemmelighed kendes for Ret, at Medlem
merne af det afgaaede Ministerium
A. S. Ørsted
»bør for
den offentlige Anklagers Tiltale i denne Sag frie at være«.1)
Andendagen herefter, Lørdag den 1. Marts 1856, bliver
C. F. Hansen’s
Christiansborg Vidne til et lige saa sjældent
historisk Skuespil: For første Gang træder Monarkiets ny
valgte Rigsraad, Fællesrepræsentationen for Kongeriget
Danmark og Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauen-
borg sammen paa Slottet. Alle Forberedelser er truffet til
at forlene Aabningsmødet med særlig Pomp og Festivitas.
1 Folketingssalen er der foretaget en Række Forandringer,
hvorved den er »bragt i en saadan Stand, at den kan afgive
et passende Lokale for Monarkiets Repræsentation«. Salen
er smykket til Fest. De tre Sølvløver fra Rosenborg holder
Vagt foran Tronstolen, hvorover den kongelige Hermelins-
kaabe ligger udbredt, medens en Taburet ved Tronens Side




