478 / 795
464
Flemm ing Dahl
kan anses for lovligt valgt. »Det er ikke Forsamlingen, som
har sendt os, men en ubetydelig lille Fraktion, som væl
ger efter en meget besynderlig Valgmethode. Repræsentan
terne er ikke valgte af selve disse Forsamlinger, men kun
af e n k e l t e Medlemmer af disse.«
Øjeblikkelig anmoder Finansm inister
Andræ
omOrdet og
tilbageviser kraftigt og k lart dette uretfærdige slesvig-hol-
stenske Angreb paa Valgloven som byggende paa en fu ld
stændig Miskendelse af Valgmaadens baade matematiske og
menneskelige Retfærdighed. Dermed er Debatten i fuld
Gang. Medens Udenrigsminister og holstensk Minister
L.
N. Scheele,
over hvis Hoved Slesvig-Holstenerne især og til
Stadighed udøser deres Had og Foragt, sætter et Modan
greb ind mod sin værste Fjende,
Scheel-Plessen,
kommer
Reventlow-Jersbek, Reincke,
Godsejer
W. H. Rumohr
og
Tscherning,
der i Princippet maa give de holstenske Depu
terede Ret, den tyske Oppositionsfører til Hjælp. Omvendt
hævder ikke blot Amtmand
C. E. Rotwitt,
men endog An-
dræ’s mangeaarige Modstander
Orla Lehmann
Retfærdig
heden af Forholdstals valgmaaden og afviser det siesvig
holstenske Angreb paa denne.5) En værdifuld Forbundsfæl
le finder Regeringen i Advokat
L. C. Bargum,
1848 en af
Oprørsførerne, men nu loyal Tilhænger af Helstaten og
Talsmand for Forsoningspolitikken, følgelig smædet af
Slesvig-Holstenerne som »Renegat« og forfulgt med alle
Midler. Ikke uden Virkning hævder Bargum, at hvis man
anser de af den holstenske Stænderforsamling udsendte De
legerede for ulovligt valgte, saa maa dette ogsaa være Til
fældet med de af de øvrige Folkerepræsentationer valgte.
Scheel-Plessen
og
Reventlow-Jersbek
søger straks at op
fange Angrebet ved at gaa ind paa Bargum’s Tankegang,
men kommer efterhaanden ind paa mere, end de kan rede
sig ud af. Til sidst dør da Diskussionen hen, hvori, som
»Dagbladet« træffende skriver i sit Referat, »næsten alle
Forsamlingens Capaciteter deeltoge.« Imidlertid kan det