St. Joachims Ridderen Sir Levett Hanson
5 3 9
elsen a f slige Tilladelser alene er Resultat af Intriger og
Gift, gydt i en stor Mands Øren. Alt med Hofmænd og Mi
nistre drives som Forretning, og hvis en modsat F o rre t
ning h a r Forspringet, kan det kun med Held modarbejdes
ved en anden.
Den, der havde Vanskelighederne hermed, var vistnok en
anden af Samtidens litterære Gentlemen, nemlig Samuel
Egerton Brydges (1762— 1837).*) Han var en ringe Digter
— ligesom Levett Hanson — men en fortjenstfuld Udgiver
af æ ldre engelsk L itte ratu r og genealogisk Fo rfatter. 1806
paabegyndte han saaledes en ny Udgave af Collins: Peerage
of England, sluttet 1812 med 9. Bd., hvilket Værk fandtes
mellem Levett Hansons Bøger i København; men han h av
de ikke h a ft Lykken med sig, da han ivrigt stræbte efter at
faa officiel Anerkendelse af sin ældste Broders Krav paa
Titlen: Baron af Chandos, dog havde han een Trøst. Hans
Biograf skriver: »I 1809, fem Aar efter Afgørelsen af Ghan-
dos-Sagen, modtog E. B. med betydelig T ilfredsstillelse den
svenske St. Joachim s R idderorden. Han skrev frem tidig e f
ter sit Navn Bogstaverne J. K.2) og titulerede sig »Sir«,
skønt selvfølgelig uden heraldisk Ret«. F ø rst 1814 blev han
engelsk Baronet.
I et Brev, dateret Denton ved C anterbury d. 8. Oktober
1809, ud trykker han sin store Glæde over Ordenen, men
skønt han havde faaet Insignierne i Jan u a r 1809, havde han
endnu ikke opnaaet Kongens Tilladelse til at bære O rde
nen, »men jeg har ikke anset dette for at være af væsentlig
Betydning mod den Ære, St. Joach im sordenen h a r vist mig,
idet jeg i mit Tilfælde (holdt ude, som jeg er, af mine b ri
tiske Rettigheder til høj Rang) anser en udenlandsk Ud
mærkelse for at være overordentlig at foretrække fremfor
hvilken som helst Æresbevisning, der kunde gives mig
hjemme«.
1) National Biography VII. S. 164—66.
2) Joachim’s Knight.




