686 / 795
672
Knud Kinzi
vig Meyer Aaret forud forgæves har søgt.1) Nu stillede
altsaa for første Gang to Rebslagere deres Baner op ved
Østervold, dér, hvor de fleste af os endnu et Stykke ind
i dette Aarhundrede har set en Rebslager stille passe sin
rolige Dont. Hans Baner har ligget nøjagtigt paa samme
Plads, som Andersen eller Nielsen 1853 fik anvist — den
anden Bane har sikkert ligget lige Syd derfor, men h a r
maattet vige for Østervoldgades Trafik —, idet Bane-
pladsen netop laa ud for den Del af Volden — Mølle
bastionen eller Piichlers Bastion, som den kaldtes efter
sin tapre Forsvarer Natten mellem 10. og 11. Februar
1659, Oberst Eustachius Piichler —, som fik Lov at ligge
længst. Allerede en Snes Aar efter Banernes Anlæggelse
gik man i Gang med at sløjfe Voldene; men man be
gyndte vestfra, og Østervold fik endnu Lov at ligge, efter
at Vestervold og Nørrevold var faldet for Udviklingen.
1885 blev Piichlers Bastions Nabo mod Vest, Quitzows
eller Runde Kirke Bastion, overdraget Staten, som her
1889—96 byggede sit Kunstmuseum. 1896 faldt Naboen
mod Øst, Rosenkrantz Bastion, der maatte give Plads for
Kystbanen og Østbanegaarden. Først i 1912 maatte Re
berbanen vige for en mere moderne Bane: den underjo r
diske Jernbane. Træerne fældedes 1913, Idyllen fo r
svandt, og ud paa Foraaret 1913 kom en Forløber for
det Maskinuhyre, som kaldes »Gravkoen«, og aad den
Vold bort, der havde givet Plads for det uddøende Haand-
værk. Men Rebslageren kunde ikke protestere. Da Hen-
rich Andersen 1856 overlod sin Bane til sin Svoger Hans
Kruse, gjorde Magistraten udtrykkeligt opmærksom paa,
at de kun fik overladt den Plads til midlertidig Benyt
telse.2)
Frimestrene maatte kun lave smaat Arbejde. Der var
Tvivl om, hvorvidt islandske Fiskeliner hørte hertil, idet
x) 2. S. 3599/1852.
2) 2. S. 1070/1856, 1861/1856.