690 / 795
676
Knud Kinzi
vendigt til deres x\rbejdes Fortsættelse, »hverken ved
Mestrene eller andre, da vi dog forhen, naar vi har mang
let, kunde bekomme ved Spinderne, som gaar ved Volden
eller andre Steder.« De beder derfor
0111
Tilladelse til at
forsyne sig »her eller uden Byen« eller »anlægge en Re
berbane uden Stadens Porte, . . . . da vi haaber at faa
en af de fattige Rebslagermestre, som paatager sig at a r
bejde for os, naar vi forskaffer ham de fornødne Reqvi-
sita, saa vi ej skal, som forhen er sket, dependere af 5
å 6 Rebslagermestre,
0111
de vil forunde os Sejlgarn eller
ej, og dog tillige være fornøjede med de for os utaalelige
Priser.« Rebslagernes Svar af 17. Januar 1780 er med
Næb og Klør: Hos hvem h a r nogen Sejlmager bestilt
Garn (med rimeligt Varsel og villet betale derfor!) uden
at kunne faa det? Nej, Sejlmagerne har behandlet os
slet. De køber deres Varer hos os paa Kredit, men beta
ler aldrig, og naar vi lukker for Kreditten, køber de hos
andre (uden for Lavet). Derefter omtales Sejlmagernes
store Gæld (ca. 1000 Rdl., 4—5 Aar gi.) til Rebslagerne,
som nødig vil inddrive den ad Rettens Vej, der er dyr
og besværlig: Da Lynning skulde have 81 Rdl. 1 Mk.
2 Sk. fra Sejlmager Diderichsen 1778 (cfr. Hof- og Stads-
rettens Tilsigelse af 20. Marts 1775), og da Buch 1774
skulde have 66 Rdl. 8 Sk. fra samme Sejlmager, kostede
det hver Gang 12 Rdl. Endvidere har samme Diderich
sen 1771 leveret Det kgl. oktroyerede Guinesiske Com-
pagnie Sejlgarn til to Skibe (attesteret 10. Januar 1780
af Ekvipagemester J. Becker). Og endelig køber Dide
richsen sin Lie hos »uberettigede, som ikke maa eller bør
tjære samme, og tjærer samme ved Hjælp af hans Folk
hjemme i sin Kælder under Huset, hvoraf letteligen Tab
og Skade kunde rejse sig saavel for hans Huses Beboere
som og for Naboerne, og hvorved Brand-Assurance-Cas-
sen tillige kunde komme til at lide, og hvoraf forhen er
existeret stor Ulykke her i Staden.« Paa Klagen over