692 / 795
678
Knud Kinzi
resolveret, at der fremdeles i Dragør maatte bo en Reb
slager, som dog kun maatte sælge sit Arbejde til Drag
øerne.1) Men da Nielsen døde 1778, kunde Enken Else
Kirstine ikke finde en Svend til at fortsætte Virksomhe
den før et lille Aar efter, da Svenden Erich Knudsen,
som arbejdede hos Mester Buch, erklærede sig villig. Men
da han søgte sin Afsked, nægtede baade Buch og Older
manden at give ham Afskedspas, og Magistraten erklæ
rede den 8. Marts 1779, at hun ikke kunde l'aa denne
Svend.2) — I Helsingør havde Købmand Jean Glaesen
Privilegium paa at drive et Skibsbyggeri og en Reber
bane3) ; men der var jo intet ziinftigt Lav der i Byen.
Da en dér udlært Svend Mads Høene 1793 vil paa Val
sen, beder han derfor Københavns Rebslagerlav om
»Svende-Rejse-Kundskaft«; men Oldermanden nægter at
give ham den, med mindre han lader sig ind- og ud
melde af Lavet (altsaa betaler baade Indmeldelses- og
Udmeldelsesgebyr). I Henhold til Kancelliets Reskript af
20. Oktober 1792 befaler Københavns Magistrat ham dog
at meddele Høene den behørige Kundskab og kun kræve
ham for, hvad andre Svende betaler (altsaa Udmeldelses
gebyret).4) 1834 faar W. P. Holmbom kasseret sit Me
sterstykke i Helsingør. Han lader det saa bedømme af
københavnske Mestre, der finder det forsvarligt.5)
En slem og til sidst næsten ødelæggende Konkurrence
fik Københavns Rebslagere fra Udlandet. Artiklerne af
1682 bestemte vel i den 7. Post, at det skulde være fo r
budt at indføre noget nyt Rebslaaerarbejde her i Riget.
Men dette Forbud ydede dem efterhaanden lige saa ringe
Beskyttelse som det følgende (i samme Post): Ej heller
x) Pr. 31, S. 629.
2) Pr. 33, S. 602.
3) Pr. 36, S. 656.
4) Pr. 44, S. 78.
5) 2. S. 1475/ 1834.