699 / 795
Københavns Rebslagerlav
685
at gælde de to tørste Klasser af Holmens Rebslagere, og
at det forbydes dem at arbejde i Fællig; og 3) at Reb
slagere i Købstæder, hvor intet Lav er, tilpligtes at betale
Kontingent til Lavet i København. — Magistraten er no
genlunde enig med Rebslagerne i l.ste og 2.det Punkt,
men finder ingen Grund til at gennemføre det sidste.1)
DE SIDSTE BANER.
1846 skal den første Jernbane anlægges, og den skulde
helst lægges tværs over Reberbanerne paa Vesterbro,
hvorfor det Sjællandske Jernbaneselskab ønsker sig ve
derlagsfrit overladt Grønlandske Handels Reberbane2) ,
i hvilken Anledning og i Anledning af, at Gasværket 1855
netop skulde lægges paa Reberbanernes Grunde Nr. 65—
69, der opstaar Tvivl og Proces om Ejendomsretten til
Reberbanerne uden Vesterport, og ved den Lejlighed gi
ves et godt Billede af de sørgelige Rester af disse Baner,
der engang var Lavets Stolthed.3) Af de oprindelige
seksten Baner paa fem Grunde var der nu tre Baner paa
tre Grunde. Den 24. Juni 1802 erhvervede Major A. Tox-
værd Ejendomsretten til Nr. 67, som han senere solgte
til Slagtermester Niels Svendsen. Den 25. September 1806
erhvervede Rebslagermester I. H. Bjerregaard Ejendoms
retten til Nr. 65, som Slagtermester Jens Peter Hillarius
Kalko købte den 2. Juni 1828, hvis Enke Sidse Ca
thrine den
6
. December 1832 solgte den til Marskandiser
Niels Olsen, der drev Rebslageri paa en Del af Grunden
og solgte Resten (65 B) til Lader ved Skydebanen Hans
Jørgen Christensen. Den 17. December 1811 solgtes Nr.
66
til Amtskirurg Carl W. Westphal og Gartner Benzen
!) 2. S. 1240/ 1835.
2) 2. S. 784 og 1057/ 1846.
3) Alle de paagældende Akler findes ved 2. S. 3655/ 1855.