701 / 795
Københavns Rebslagerlav
687
cesser og Forhandlinger købte de to Grunde,
68
og 69,
for 10000 Rdl., fik han de 5000.
Paa de tre Baner var der i 1850’erne ikke det flittige
Rebslageri som paa de seksten Baner, da Lavet fik dem
i Fæste 1771. Marskandiser Olsens Bane, der dreves af
hans Søn, Rebslagermester Ole Olsen, var indrettet til
Forarbejdelse af Skibstovværk, men benyttedes kun
yderst sjældent dertil. Bygningerne paa
68
, Jensens
Bane, var tildels forfaldne. Richardt havde sine Indret
ninger paa 69 i bedre Orden og paastod undertiden at
spinde Skibstovværk dér, medens han forfærdigede kort
Tovværk andetsteds. Han drev sit Rebslageri med Heste
k raft og havde derfor en Hestestald paa sin Grund. Des
uden var der Svinestier, Mistbænke og Haver. Et Stykke
var udlagt med Kartofler, dog næppe Vs Td. Land, et an
det med Kløver, som afgræssedes af Heste og Køer. Paa
Nr.
68
var der en Køkkenhave ud mod Vesterbro, 851
Kvadratalen, og paa 208 Kvadratalen af Vejen var der
lagt Kartofler. Nr. 69 havde 1345 Kvadratalen Have,
Hønsegaard og Svinesti optog hver ca. 80 Kvadratalen.
1853 laa der en Del gammelt og nyt Tømmer paa 69, og
der var Tilhugningsplads til Afbinding af nye Bygninger.
(68
var paa 8947 Kvadratalen, 69 paa 15906 Kvadratalen
og den fælles Vej paa 10197 Kvadratalen). For Enden af
Banerne laa Badehuse (med Beværtning), de badende
havde Adgang dertil over Banerne, og ud mod Vesterbro
laa et Billetudsalg. — Intet Under, at Brandvæsenet 1849
troede at kunne lægge et Sprøjtehus dér.
Ogsaa de Lodder, Lavet fik i Fæste uden Nørreport,
solgtes efterhaanden, nogle til Rebslagerne. Og efter at
Rebslagerne var fortrængt fra Vesterbro — den sidste
Bane lier var Ole Olsens paa Badevej, nu Eskildsgade,
Olsen døde 1869 —, dreves det meste Rebslageri paa
Nørrebro. Paa Amager var dog Jacob Holm & Sønners
og Hesselbergs Baner. Ved nuværende Peter Fabersgade