344 / 648
5
anden Gang i T iden fra den 19. Kl. ca. 12 til den 21.
om Morgenen ved no rm al D riftstids Begyndelse.
T rods de saaledes yderst vanskelige Ivaar hævdede
D riftsaaret 1944— 45 sig sporvejsmæssigt set sm uk t i
Samm enligning m ed de foregaaende Aar. Først den
vidtgaaende Sønderlemmelse og Deform ering af L inie
nettet i D riftsaarets sidste P a r M aaneder brag te S tagna
tion og til Slut endog Nedgang i det dagligt befordrede
Antal Passagerer. M aanederne til og med J a n u a r viste
derimod betydelig F rem gang. Aarets sam lede P a s
sagermængde blev p a a ca. 236 Mill., ca. 31 Mill.
stø rre end Aaret fo ru d og ikke m ind re end 82 Mill.
eller ca. 53 pCt. stø rre end før Krigen. Der kørtes ialt
42,8 Mill. Vognkilometer imod 38,5 Mill. det fo re
gaaende Aar, en Merkørsel p a a
4,3
Mill.
T ak stern e va r Aaret igennem uæ nd ret de samme
som før Krigen. T ak stern e for E nk eltrejser var de den
1. F e b ru a r 1932 indførte suppleret m ed Æ ndringerne
som Følge af Takstgrænseflytningen p a a F red erik s
borg vej fra B ispebjerg til Em d rupvej den 1. Marts
1933, m edens Rabat- og A bonnem entstaksterne var de
den 1. Maj 1936 indførte suppleret m ed T ak sterne for
B arneabonnem en tsko rt af 15. August 1937.
Af P assagerern e benyttede 13,o pCt. Abonnem ents
k o rt og 50,4 pCt. R ab atko rt eller -hæ fter mod i 1943—
44 henholdsvis
11,7
og
49,3
pCt. Om stigningsprocenten
viste fo rtsa t Stigning, idet den blev
49,3
imod 48,o det
foregaaende Aar og k u n 26,6 i 1935—36 før Ind fø rel
sen af de nugæ ldende frie Omstigningsregler.
Den sam lede Kørselsindtægt blev i 1944—45 ca.
45 431 000 Kr. imod ca. 39 787 000 det foregaaende
Aar, en F rem gang p a a ca. 5 644 000 Kr. Den
nævnte Stigning i Benyttelsen af de billige Rejsehjem-
ler Abonnem entskort og Rabatbilletter, der sam let gav
sig Udtryk i en Nedgang i det procentvise Salg af E n
keltbilletter fra 39,o til 36,6 pCt., medførte, at Gennem
snitsindtægten pr. Passager, trods Stigningen i Om
stigningsprocenten, blev noget lavere end i 1943—44
nem lig 19,28 Øre imod 19,
41
. Gennem snitsindtægten
pr.Vognkilom eter steg derim od fra 103,25 til 106,ie Øre.
De sam lede Udgifter beløb sig til ca. 43 891 000
Kr., en Stigning i Fo rho ld til det foregaaende Aar paa
ca. 4 426 000 Kr., som i det væsentlige skyldes den
nævnte Merkørsel sam t Lønstigninger, der alene m ed
førte en Merudgift p a a ca. l,s Mill. Kr. Regnskabets
Nettoresultat er derefter et Overskud paa ca.
1 038 000 Kr., efter at et tilsvarende Beløb er hen lag t
til Udvidelseskontoen. Det k a n i denne Forbindelse be
mærkes, a t to Udgiftsposter som S trøm fo rb rug og
Vognvedligeholdelse under Krigen er steget med h en
holdsvis ca.
2,3
Mill. og
2,5
Mill. Kr. eller henho ld s
vis med 126 og 58 pCt. For Vognvedligeholdelsens
Vedkommende skyldes Udgiftsforøgelsen foruden den
alm indelige Prisstigning dels M aterialemanglen, der
h a r gjort det nødvendigt i vid Udstrækning at oparbejde
tidligere b rug te Materialer til fornyet Anvendelse, og
dels Materialernes — f. Eks. Isolationsm aterialernes
— stæ rk t forringede Kvalitet og deraf følgende, ko rtere
Levetid.
Kørslen Ju l og N y taar 1944—45 forlængedes ikke,
men ophørte alle Dage som sædvanlig m ed sidste
Vogne fra R aadhu sp lad sen Kl. 23,
30
.
F ra og m ed den 10. Jun i 1944 ophævedes under
Hensyn til de vanskelige T ran spo rtfo rho ld det hidtil
eksisterende Fo rbud mod Medtagelse af stø rre Bagage
genstande i Omnibusserne og i Sporvognenes Ind re og
paa Bagperronerne.
Der blev i Aarets Løb givet F lyvervarsel ialt 50
Gange inden for Sporvejenes D riftstid. Under L u fta n
grebet den 21. Marts 1945 skete der k u n ubetydelig
Skade p a a Sporvejenes Anlæg og Materiel.
Sporvogne.
P a a Sporvejsnettet h a r som Følge af den kn app e
M aterialesituation Sporudvekslinger i Forbindelse med
den alm indelige Vedligeholdelse ku n kunn et finde
Sted i meget beskedent Omfang, og en lang Række
Udvekslinger, som no rm alt skulde have væ ret b rag t
til Udførelse, h a r m aattet udskydes. Af det sparsomm e
Restlager af Skinner m aatte en Del anvendes til An
læg af en Række Kurve- og Omkørselsspor fo ran led i
get ved de fo ran om talte af Tyskerne beo rd rede Gade-
spæ rringer. Udviklingen i saa Henseende var følgende:
E fter Spæ rringen den 14. September 1944 a f Vestre
Boulevard førtes L inierne 2, 8 og 19 uden om R a ad
hu sp ladsen ad Vester Farim agsgade, Hainm erichs-
gade, B em storffsgade og T ietgensgade og omvendt.
Da der efter denne Spæ rring m aatte regnes med, at
ogsaa den and en Gade forbi Dagm arhus, J e rn b an e
gade, en Dag kunde blive spæ rret, foregreb m an Be
givenhedernes Udvikling ved Anlæg af Sporkurver
Løngangsstræde—Vester Voldgade og Vester Voldgade
—S tormgade sam t en Sporsløjfe p a a Jarm ers Plads,
der skulde gøre det muligt i saa Tilfælde at føre
Sporvognskørslen uden om Jernbanegade, respektiv at
vende Vognene i Næ rheden af Raadhuspladsen. L ige
ledes anlagdes i E fte ra a re t 1944—45 Spo rkurver Ve
sterbrogade—Enghavevej og pa a Enghave P lads ved
Enghavevej, der skulde gøre det muligt eventuelt at
føre Sporvejskørslen uden om Istedgade.
Da Jernbanegade den 18. F eb ru a r 1945 spæ rre
des, kunde m an derfor takket være de nyanlagte Spo r
ku rv er omlægge Jernbanegadelin ierne som følger: L i
nie 11 p a a S trækningen Fasanvej— F rihed sstøtten ad
Linie 5’s Rute mellem Fasanvej og Vester Voldgade
sam t ad Linie l ’s Rute mellem denne og F rih ed s
støtten og Linie 14, 15 og 16 mellem Nørreport og
T romm esalen ad Linie 5’s Rute mellem Nørreport og
Vester Voldgade sam t Linie l ’s Rute mellem denne og
T rommesalen. Der førtes im id lertid herefter ialt 5
Sporvognslinier (Linie 5, 11, 14, 15 og 16) ad den sm al
le og med anden T rafik belem rede Nørregade og gennem
det i Forvejen stæ rk t belastede S tormgadekryds, hvilket
gav Anledning til Forsinkelser. Man paabegynd te derfor
allerede den 22. F eb ru ar p a a Raadhu sp lad sen Anlægget
af et Forbindelsesspor mellem Nørrevoldgadeliniernes
Spor i Vester Voldgade og Sporene i Vesterbrogade,
hvorefter L inierne 11, 14, 15 og 16 fra og med den 3.
Marts paany fra Nørre-, respektiv Østerbro, kunde
føres ad deres norm ale Ruter til Raadhuspladsen.
Da der pa a det davæ rende T id spunk t efter den h id
tidige Begivenhedsudvikling m aatte regnes med Mulig
heden af, a t ogsaa Vester F arim ag sgade forbi Gestapo-
hovedkvarteret i Shellhuset kunde blive spæ rret, fo rt
satte m an efter Anlægget af nævnte Forbindelsesspor
Vester Voldgade—Vesterbrogade med Anlægget af
endnu et Forbindelsesspor pa a R aadhu sp ladsen, nem
lig mellem Nørrevoldgadeliniernes og S to rm gadelin ier