9 / 230
2
Læ re an sta lt : T heatrum anatom ico-chirurgicum , der
i dag lig Tale ofte kald tes Am ph itheatre t. Samme
D ag udnæ vntes
Crüger
til D ire c te u r-G eneral ved
Chirurgien, hvorved h an fik sto r Myndighed, th i han
„skal alene gouvernere Chirurgien, og skal alle Sager,
som angaa Ch iru rg ien i K ongens ïtig e r ôg Lande,
til ham adresseres, og ingen Ch irurgus en ten af
Civil eller M ilitair uden hans A ttest, som skal gives
uden B etaling, vorde forfremm et.“
Kæppe havde Ch irurgerne vu nd et denne Sejr, før
Lægerne søgte a t faa Kevanche, og de nedlode sig
endog saa dybt, a t de slu ttede A lliance m ed Am ts
barberern e mod
Crüger,
D er blev ned sat en Com
m ission i den Anledning, og R e su lta te t va r en S ejr
for Lægerne, id e t Collegium medicum op rettedes ved
F o ro rdn ing af 9. A p ril 1740. Membra i d e tte Col
legium vare ku n Læger, men det bestem tes (i § 3) :
„Kaar Sager forefalde, som kan tjene til a t in d re tte
og forbedre den chiru rg iske V idenskab og P rax is,
eller og S trid igh ed e r der udi rejse sig, kaldes og an
tages, som Assessores i dette Collegio, den kg l. D irec-
teu r-G en era l ved Ch irurg ien , Hof-Chirurgus, S tabs-
Chirurgus, tilligem ed den som læ ng st h a r væ ret
R eg im en ts- eller D ivisions-Chirurgus, O lderm anden
for det chiru rg iske Am t i K jøb enhavn sam t den
æ ldste af dets B isidd ere.“ Desuden befaledes det (i
§ 5), at enhver, der havde noget „at angive, foreslaa,
forespørge, klage, R aad og A ssistance at søge“ i
nogen af Medicinens Dele, derib lan d t ogsaa i C h iru r
gien, skulde henvende sig til Collegiet.
Crüger
v ar im id lertid en altfo r d y g tig D iplom at
og F e lth e rre til at lade sig genere af disse temm elig
ubestem te Paalæg, og han forstod dels ved at forhale
Sagerne, dels, n a a r det kneb, ved at rejse personlig