13 / 230
5
tag elsen af P a tien ten , overdroges til Eleven. .Dette
træffe vi mange Exem pler paa, det fortælles ofte
f. Ex. af
Heuermann
og
Tode,
at de, n aar de skulde
tilse en P a tie n t for en Collega, tr a f ikke denne, men
ku n en Svend, der vaagede lios den syge. D et blev
paa denne Maade væ sentlig st klinisk Undervisning,
der blev Tale om, id e t E leverne re n t p rak tisk læ rte
a t kjende de hypp ig st forekommende Sygdomme og
den h y pp ig st anvend te Behandlingsmaade. Megen
Læ sn ing va r der vel ikke Tale om, og Undervis
n ing en v a r derfor afhængig af Mesterens Kundskaber,
som i K eg len v istnok vare tarvelige, da de færreste
Am tsm estre og K eg im entschirurger vare frem ragende
Folk. U ndertiden va r der dog sikkert Lejlighed til
at faa endog udmæ rket Undervisning. Man kan saa-
ledes væ re overbevist om, hvad der forøvrigt fore
ligg er Beviser for i
Ferdinand Martinis
Arbejder, at
de unge Chirurger, der ved T roppesam lingen i Hol
sten 1758—1763 vare ansatte under
Heuermann og
Hennings,
bleve fo rtrin lig t underviste, og det samme
kan antages at væ re T ilfæ ldet for de ikke faa stu
derende, der vare ansatte ved de mange smaa Syge-
afdelinger, der fandtes ved K jøbenhavns Lemme-
stiftelser, og ved de store H o spitaler: F rederiks
H ospital og A lm indelig t Hospital.
I P rovinserne
va r Mesteren som Kegel den eneste autoriserede
Læge i vedkommende By, og der maa derfor ogsaa
h e r have væ ret i alt F a ld nogen Lejlighed til at
læ re noget.
T il den p rak tiske Undervisning sluttede sig den
th eo retiske paa Am ph itheatret. Den bestod i en
g run d ig U nderv isn ing i Anatom i og P h y siologi med
D issektionsøvelser, endvidere i Chirurgi med Opera
tioner og Øvelser i Anlæggelse af Bandager, der