11 / 230
3
K iv og Skænderi at forpurre Collegiets Forsøg paa
at faa Indflydelse paa lians V irksomhed. P aa P ap iret
havde Lægerne vund et Sejr, men i V irkeligheden
var
Oruger
lige mægtig. D ette bevirkede naturligvis
im id lertid blot, at Læ gerne bleve endnu mere for
bitrede og pønsede paa nye M idler til a t indskrænke
Chiru rgernes S elvstænd igh ed .
H v ad der skete in d til 1750 er ny lig frem stillet i
Julius Petersens
store A rbejde:
Den danske Lægeviden
skab 1700
—
1750,
og v i skulle derfor ikke opholde
os herved, m en i det følgende søge at følge Stridens
E n k e lth ed e r fra
Struensees
T id til den foreløbige Af
slu tn ing ved Ch irurgernes anden store Sejr: Oprettel
sen af ch iru rg isk Academ i ved Forordningen af 22.
J u n i 1785. F o r a t faa den rette Fo rstaaelse af denne
Kam p er det im id le rtid nødvend igt først at søge at
k lare sig A arsagerne til den gensidige Misundelse
mellem C liirurger og Læger.
B e tyde lig Fo rskel var der paa de Samfundslag,
hvorfra Læ ger og Ch irurger udgik. F o r at blive
S tu d en t og navnlig forat tage Doctorgraden fordredes
ikke saa ringe .Udgifter, og S tud iet var langvarigt.
De fleste studerende vare derfor Sønner af velhavende
Bo rgerfolk eller af P ræ ster og andre Embedsmænd,
der selv havde studeret. Chirurgerne m aatte der
imod forholdsvis sjæ ldent betale noget for Ud
dannelsen, de kunde tvæ rtim od ofte per fas et nefas
tjene noget til Hjælp. De stammede i Heglen Ira
de m indre velhavende Borgere eller fra Barberer,
der opdroge deres Sønner til a t kunne overtage deres
Am ter og saaledes fortsæ tte Forretningen.
Lægerne med deres aoademiske Dannelse og
deres S lægtskabsforbindelser følte sig n a tu rlig t som
1
*