16 / 230
8
Denne sidste g av ikke k lin isk U n derv isn ing un d tag en
maaske til sine Candidater, og det synes ik k e en
g an g a t liave væ ret T ilfæ ldet un d tag en for ens V ed
kommende nem lig
Oulbrands
, som v i senere ville
komme til a t om tale næ rm ere.
Tode
fremhæver i
a lt F a ld et S te d 1) den k lin iske U ndervisning, som
Gulbrand
fik, som et Exem pel paa en „faderlig“ U n d e r
visning, og m an faar næ rm est In d try k af, at han
om taler d et som noget enestaaende.
I U d landet gaves der k lin isk U nderv isn ing af
flere frem ragende Mænd2), m en d et v a r dog de fæ rreste
Læ rere, der vare komne saa vid t endnu. Nogle S teder
var der v irk elig e P ra k tik a n tk lin ik e r, hvor de stu
derende selv undersøg te P a tie n te r n e ; m en de fleste
S teder var d ette v istnok ikke T ilfæ ldet. Som oftest
indsk rænkedes den k lin iske U ndervisning til k lin iske
Forelæ sn inger, hvor Læ reren undersøg te P a tie n te n
og ho ld t F o red rag over ham , m edens de studerende
k u n vare T ilhørere og kund e notere, hvad Professoren
m eddelte. U nderv isn ingen indsk rænkedes dog ikke
til en enk elt Forelæ sn ing, m en Sygdommens Forløb
fulgtes fra D ag til Dag. Nogle S teder synes de
studerende ikke engang a t have set P atien ten , i alt
F a ld an tyd er
Tode,
a t der fandtes tæ t til tru k n e Om
hæ ng om Sengene. I de forskellige L and e v a r det
forøvrig t re t fo rskellig t in d re tte t.
B land t de bekend tere Læ g er og Læ rere v a r
Gudlen
i E d inbu rg h , og om den klin iske U nderv isn ing hos
ham have vi en Beskrivelse af
Todes).
N aar hans
Ku rsu s begyndte, udvalg te h an 8 Mænd og 8 K v inder
til U ndervisningen , og disse lagdes paa særlige S tuer
!) Sundkedstidende 2. Aarg. 1780 P. 124.
2) Se
Jul. Petersen:
Den medicinske Kliniks Historie. Kbh. 1889.
3) Sundhedstidende 2. Aarg. 1780 P. 13 3—135.