ChirurgiskAcademisHistorie

ogsaa at blive Demonstrator og Lærer i Anatomi og

Chirurgi og senere Professor medicinæ. Je g liar

tidligere1) givet en udførlig Fremstilling af

Heuer-

manns

L iv og videnskabelige Betydning og skal der

for blot erindre om, at ban som Pliysiolog var en

ivrig Tilhænger af Haller, hvis banebrydende Forsøg-

ban gentog og udvidede, og at Haller lagde ganske

særlig Vægt paa

Heuermanns

Meninger2). Da den

nes Ansøgning blev indsendt til Erklæring af Con-

sistorium, vare de to første Bind af hans Physi-

ologi udkomne, og det er ikke Overdrivelse at

sige, at disse to Bind i videnskabelig Henseende

overgaa alle andre medicinske Værker tilsammen,

der vare udkomne i Danmark i hele den forløbne

Del af Aarhundredet. Der findes i disse to Bind

Redegørelse for en stor Masse Forsøg og Vivisec-

tioner, og dog erklærede Facultetet: „1) E r hans

udgivne Physiologi ikke af den Vigtighed, at derved

noget nyt af Importance er bragt for Lyset, men er

mesten Samling af andre lærde Mænds physiologiske

Skrifter, som vel kan have sin Nytte for Barberer

Oeseller, der ikke selv forstaa det latinske Sprog,

p Denne Ansøging kendte jeg ikke, da jeg (1891) udgav min

Monograii: Georg Heuermann.

2) I en af de nyeste Medicinalhistorier (

H irsc h : Geschichte cl.

med. W issenschaften in D eutschland

1893) fremhæves Hallers

Meninger om

H euerm ann

ved Here Citater, og han omtales

som „ein als Physiologe und Chirurg sehr geschätzter Gelehrter,

Yerfasser einer Operationslehre, die, reich an eigenen B e

obachtungen, zum grossen Theil als Originalarbeit anzusehen

ist und sich durch Einfachheit in der W ahl der zweckmässigsten

M ittel und Methoden (der nævnes som Exempler: Thoraco-

centese, Catheterisation af Tuba Eustachii, Behandling af

Fissura ani, Hareskaar) besonders empfiehlt“. Desuden om

tales han flere Steder som Øjenlæge.