26 / 230
Lægerne mente, at den bedste Maade, hvorpaa
Chirurgernes Undervisning kunde forbedres, var ved
at Theatrum anatomico-chirurgicuin lagdes ind under
Universitetet, — og var der noget, Chirurgerne
frygtede, var det netop en saadan Sammenslutning.
Om dette Punkt kom først og fremmest hele den
følgende Tids Kamp til at dreje sig.
Saaledes som v i have skildret Forholdene, vare
de i Midten af Aarhundredet, men jo mere v i nærme
os til det Tidspunkt, hvorved dette Arbejde afsluttes,
Midten af Firserne, des mere udjævnedes Forskellen,
saa at der næppe vilde have hersket saa stor Kamp
tilsidst, hvis der ikke i Forvejen var vakt et sandt
Had mellem Læger og Chirurger, et Had der vedlige
holdtes ved personlige Stridigheder. Hvorledes For
holdene lidt efter lidt forandredes, efterhaanden som
Chirurgernes Uddannelse paa Grund af større Exa-
mensfordringer forbedredes, vil fremgaa af de følgende
Afsnit.
Det maa sikkert indrømmes, at saa vel Lægernes
som Chirurgernes Uddannelse var meget mangelfuld,
— og dog vare begge udmærket uddannede i For
hold til de Personer, som Publi cum mest anvendte.
Forat forstaa dette, maa vi søge at faa et Overblik
over Antallet af de Læger der praktiserede i Dan
mark og Norge.
A f Læger var der meget faa endnu i
1777
1). I
Kjøbenhavn var der i dette Aar i alt 21, hvoraf flere
dog ikke praktiserede, i Roskilde en Licentiatus
medicinæ; Næstved, Sorø, Møen og Maribo havde
hver en, Odense to, Ribe, Aalborg, Fredericia, Viborg,
20
0 Opgivelserne ere samlede efter Ingerslev. Adskillige af de
nævnte Læger vare dog ikke Doctores medicinæ.