22 / 230
16
dommen! Saaledes var det ganske vist ikke mere;
Lægerne flygtede ikke, men deres Forholdsregler
mod Epidemier vare ikke altid imponerende. Saa
ledes bortrev en Dyssenteriepidemi i Kjøbenhavn i
1766
ikke mindre end
446
Personer1), og selv om
der muligvis har været truffet adskillige andre For
anstaltninger, omtales der i Aviserne kun 2 Ting:
1
) E t Politiforbud mod Salg af umoden Frugt og
Blommer overhovedet (11. Aug.
1766
)2) og
2
) en B e
kendtgørelse fra Stadsphysicus Dr.
Wandeler
om, at
paa ethvert Apothek „kand faaes en Lattværg imod
samme Sygdom, naar den nylig har vist sig, til Kiøbs
for 8 Sk., naar det er til et voxent Menneske, og
for
4
Sk., naar det er et Barn under 10 A a r ; denne
Lattværg stryges ud paa et Stykke Skind 2 Haand
bredt og langt, og bindes fast paa Navlen, hvor det
maa ligge stadigt 2 å
3
Dage, da Patienten faar
Lindring og befries for alle slette Følger . . . ,“ 3)
Overfor Patienterne optraadte Læger og Chi-
rurger ret forskelligt, hvad der fremgaar af vor
Fremstilling af deres Opdragelse. Lægen vilde exa-
minere Patienten lidt eller maaske meget, kigge paa
Opspyttet, se paa Urinen eller maaske endog smage
paa den, føle Puls — og derpaa skrive indviklede Ke-
cepter efter alle Kunstens Kegler. Chirurgen vilde
i det væsentligste gøre det samme, men i en stor
Mængde Tilfælde, vilde han blive ledet til at fore
tage en
Undersøgelse
af Patienten. Lad os f. Ex.
0
M . Salom onsen:
Uclsigt over K bh.’s Epidem ier i den sidste
Halvdel af det attende Aarhundrede. Disp. Kbh. 1854 P.
5 2 -5 3 .
2) Adresseavis. 15. Aug. 1766.
3) do. 18. Aug. 1766.