17 / 230
og behandledes ikke af Hospitalets øvrige Læger.
Udskreves eller døde en, kom der en ny i Stedet
for, saa at Antallet stadig blev det samme.
Cullen
fulgtes gærne af
50—60
studerende ved Stuegangen,
og han udspurgte da Patienten og dikterede Stu
denterne alle sine Spørgsmaal, Patienternes Svar,
Ordinationerne osv. Da den store Masse Mennesker
i Sygeværelset ofte indvirkede paa Patienten, aflagde
the clinical clerk
, der i Reglen var en af de ældste
studerende, et Kvarter før Stuegangen et Besøg for at
tage Puls og tælle Aandedræt, og han opskrev da disse
Tal paa en Seddel, der blev efterladt til Professoren. —
Nytten af en saadan Undervisning har vel ikke
været meget stor, og i alt Fald lærte de studerende
paa denne Maade ikke at undersøge den syge.
Var det daarligt i de fleste andre Lande, var
det dog langt værre her i Kjøbenhavn. Dette hang
sammen med- Personerne og Forholdene i det medi
cinske Facultet.
Buchwald
har vel nok praktiseret,
Lodbercj Friis
var i Reglen forhindret i sine academiske
Forretninger ved „svagt Helbred og praxin medicanD,
men ingen af dem var vistnok i Stand til eller havde
Lejlighed til at give klinisk Undervisning; endnu
mærkeligere var det dog, at de Professores ordinarii,
der efterfulgte disse,
Kratzenstein
og
Rottbøll
, aldeles
ikke praktiserede som Læger: den ene var Fysiker,
den anden Botaniker og Anatom. De to førstnævnte
af disse fire Professorer bestilte saa lidt som vel
muligt, og naar der dog i en Aarrække gaves god
Undervisning i Anatomi og Physiologi, skyldtes det
ikke
Buchwald,
men hans Vicar
Heuermann. Rott
bøll
forsømte meget paa Urund af Svagelighed, men
synes dog at have været ret flittig som Anatom og
Botaniker. Naar Undervisningen efterhaanden ikke